Logo, formidling og publicering
Publiceret:
01.05.2024
Carlsbergfondet ønsker at udbrede kendskabet til forskning og videnskab i samfundet. Derfor opfordrer vi vores bevillingshavere til at formidle eller på anden vis kommunikere deres projekter.
På vores kommunikationskanaler formidler vi selv udvalgte projekter støttet af Carlsbergfondet. Vi modtager derfor gerne henvendelser fra vores bevillingshavere, når væsentlige og formidlingsegnede forskningsresultater publiceres i bøger eller videnskabelige tidsskrifter, eller når andre projekter med støtte fra Carlsbergfondet offentliggøres. Relevant information såsom abstrakt, artikel, monografi, pressemateriale, tidspunkt for offentliggørelse etc. kan sendes til cfgrant@carlsbergfoundation.dk. Vi vurderer herefter, om materialet kan omsættes til formidling, der passer til vores formater, platforme og målgrupper.
Når du formidler og publicerer
I forbindelse med formidling og kontakt med pressen opfordrer vi til, at du oplyser, at dit projekt er støttet af Carlsbergfondet.
I forbindelse med formidling på sociale medier opfordrer vi dig til at tagge @Carlsbergfondet, så vi kan bakke op om budskaberne. Carlsbergfondet er til stede på Facebook, X, Instagram og LinkedIn.
I forbindelse med publicering i videnskabelige tidsskrifter m.v. bedes du under Acknowledgments oplyse, at din forskning har været støttet af Carlsbergfondet.
Ved omtale af Carlsbergfondet skal du være opmærksom på:
- Fondets stavemåde er: Carlsbergfondet – ikke Carlsbergfonden
- Stavemåde på engelsk er: Carlsberg Foundation
- Fondet støtter eller uddeler. Fondet sponsorerer eller donerer ikke
Standardtekst om Carlsbergfondet
Har du brug for yderligere information om Carlsbergfondet i din kommunikation, kan følgende beskrivelse benyttes:
Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der støtter grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Midlerne til uddelingerne kommer primært fra overskuddet i bryggeriet Carlsberg A/S, hvori Carlsbergfondet har den bestemmende aktiepost. Carlsbergfondet blev stiftet af brygger J.C. Jacobsen i 1876.
Carlsbergfondets logo
Brug gerne Carlsbergfondets logo i forbindelse med præsentationer og publicering, hvor det skønnes relevant.
Download logopakke
Logo kan benyttes til både mørk eller lys baggrund. Pantone-koden for den grønne farve: 5535
Dansk og engelsk version af logopakke
10.53mb
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Eller ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve her.