Den 25. september 1876 grundlagde brygger J.C. Jacobsen Carlsbergfondet. Med stiftelsen ønskede bryggeren at sikre, at en del af udbyttet fra hans bryggeri Carlsberg kunne gives tilbage til det danske samfund i form af bevillinger til videnskabelige formål langt ind i fremtiden. Stiftelsen blev også grundstenen til en helt ny erhvervsejerskabsmodel: den erhvervsdrivende fond, som har vundet stor udbredelse og i dag spiller en vigtig rolle i det danske samfund.

At understøtte både forskningen og fondsmodellen til gavn for Danmark har vi nu sat en ære i igennem 150 år. Det markerer vi med en jubilæumsfejring på Frederiksborg Slot, hvor J.C. Jacobsen i 1878 – efter at have doneret 200.000 kr. til genoprettelse af Kongefløjen efter branden i 1859 - oprettede Det Nationalhistorisk Museum. Museet, der ifølge bryggeren skulle fremme det danske folks historiske bevidsthed og kulturelle selvforståelse, har siden dengang været en afdeling under Carlsbergfondet.

Portrætafsløring og markering af 150-års jubilæumscentre

150-årsfejringen vil have deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen, ligesom forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund samt repræsentanter fra dansk forsknings-, kultur- og erhvervsliv vil være til stede.

Jubilæumsfesten vil blandt andet byde på afsløring af et helt nyt portræt af H.M. Kongen malet af den danske kunstner Cathrine Raben Davidsen. Portrættet bliver en del af Frederiksborgs portrætsamling af den glücksborgske kongeslægt og vil kunne opleves af alle fra mandag den 28. september.

I forbindelse med jubilæumsfejringen hylder vi også forskningen med markering af Carlsbergfondets ’Interdisciplinary Research Centres’. I anledning af jubilæumsåret uddeler fondet ekstraordinært 150 millioner kroner til etableringen af tre nye forskningscentre, der skal styrke fri grundforskning på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og fremme samarbejde i det danske grundforskningslandskab.

”Den 25. september 2026 er en helt særlig dato i Carlsbergfondets historie. På denne dag i 1876 indfriede brygger J.C. Jacobsen sin vision om at stifte et fond, der kunne bidrage til at sikre videnskabens position langt ind i fremtiden. Med fondet ønskede han konkret at sende udbytte fra sit bryggeri Carlsberg tilbage til samfundet i form af støtte til videnskabelige aktiviteter. Desuden ville han sikre, at bryggeriet også efter hans død fik gode betingelser for at producere øl ”til den størst mulige Fuldkommenhed", som han selv formulerede det i sine ’Gyldne ord’”, siger Carlsbergfondets forperson, professor Majken Schultz. Hun uddyber:

”Her 150 år efter kan jeg uden tvivl sige: J.C. Jacobsens beslutning om at oprette Carlsbergfondet var vitterlig både klog og skelsættende. Hans vision blev til virkelighed – og den har sat spor langt ud over Carlsbergfondets egne rækker i de 150 år, hvor vi har haft til opgave at holde den i hævd. Med omhyggelighed og nidkærhed har vi uddelt utallige bevillinger til dansk grundforskning, og vi har lagt et utrætteligt fokus i at værne om den danske fondsmodel, som bryggeren også støbte fundamentet for - og som fortsat den dag i dag har stor betydning for det danske samfund.

Netop derfor er Carlsbergfondets 150-års jubilæumsfejring også først og fremmest en anledning til at se fremad mod de næste 150 år og i den forbindelse minde om vigtigheden af den frie grundforskning og den fondskonstruktion, som opstod med grundlæggelsen af Carlsbergfondet – verdens første erhvervsdrivende fond. Jeg kan med stolthed love, at vi helt i bryggerens ånd også agter at stå vagt om både grundvidenskaben og fondsejerskab endnu 150 år ud i fremtiden.”

Om Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centres

Carlsbergfondet uddeler midler til etablering af tre ’Carlsberg Foundation Interdisciplinary Research Centres’ for samlet 150 mio. kr. Centrene skal hver især danne rammen om excellent grundforskning og banebrydende forskningssamarbejder imellem og på tværs af mindst to af de tre hovedområder, som Carlsbergfondet støtter: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Centrene skal sætte fokus på emner og udfordringer, der kan undersøges og løftes på tværs af fakulteter – og gerne også på tværs af universiteter.