Forskning finder i sin natur sted i internationalt samspil på tværs af landegrænser. Derfor er Carlsbergfondet optaget af, at yngre forskere i Danmark får mulighed for at tage på udlandsophold og prøve kræfter med forskningsaktiviteter i fagligt stærke internationale miljøer. Det fordrer imidlertid, at udenlandsopholdet ikke medfører en risiko for at miste fodfæste i det danske forskningsmiljø, når forskningsopholdet er slut.

Med Carlsbergfondets uddeling af Internationaliseringsstipendier for 80 mio. kr. får 32 spirende forskertalenter nu mulighed for at kombinere et forskningsophold i udlandet med en periode ved en dansk forskningsinstitution. Både ude og hjemme kan de fordybe sig i grundvidenskabelige spørgsmål og arbejde med præcis de forskningsideer, som de selv udpeger som relevante og vigtige.

I alt modtog fondet 220 ansøgninger til Internationaliseringsstipendier fordelt på 126 inden for naturvidenskab, 39 inden for humaniora, 44 inden for samfundsvidenskab og 11 i kategorien tværfaglig forskning. Målt i forhold til sidste års 116 indkomne ansøgninger er der således sket en betydelig stigning i antallet af yngre forskere på postdoc-niveau, der søger et internationaliseringsstipendium.

Carlsbergfondets direktør, professor Lasse Horne Kjældgaard, siger:

”Jeg vil gerne ønske alle nye modtagere af et internationaliseringsstipendium et stort tillykke med, at de nu får mulighed for at prøve kræfter med forskning i et internationalt forskningsmiljø uden at risikere at blive afkoblet fra det danske forskningsmiljø, som de er rundet af. Netop muligheden for at vende tilbage til Danmark var et kardinalpunkt for os, da vi i 2025 valgte at tilføje en periode i Danmark til den periode, hvor man som postdoc opholder sit ved en udenlandsk forskningsinstitution. Det er derfor meget glædeligt at se, at markant flere end tidligere har søgt vores Internationaliseringsstipendier.”

Fra malariaparasittens biologi til borgeres opfattelse af politisk engagement

De 32 uddelte Internationaliseringsstipendier fordeler sig på 15 inden for naturvidenskab, syv inden for humaniora, syv inden for samfundsvidenskab og tre i kategorien tværfaglig forskning. De 80 mio. kr. er fordelt på 38 mio. kr. til naturvidenskabelige projekter, 18 mio. kr. til samfundsvidenskabelige projekter, 18 mio. kr. til humanistiske projekter og 6 mio. kr. til tværfaglige projekter.

Projekterne, der løber over en to-tre-årig periode, skal blandt andet beskæftige sig med:

• udvikling af en ny AI-drevet metode til tidlig detektion af kemisk nedbrydning i kompositmaterialer anvendt i vindmøllevinger
• undersøgelser af danske og svenske genopbygningsindsatser i efterkrigens Europa mellem 1944–1950
• udvikling af en ramme til at forstå, hvordan borgere opfatter politiske diskussioner, og hvordan disse opfattelser påvirker, om mennesker engagerer sig i eller undgår politiske samtaler
• undersøgelser af, hvordan såkaldte mikrosatellitter påvirker genfunktionen i malariaparasitten, og hvilken rolle de spiller i parasittens biologi
• udvikling af nye matematiske metoder til at forstå og identificere de ræsonnementer, der ligger bag AI-systemers beslutninger

Internationaliseringsstipendierne er alle uddelt i fri konkurrence på baggrund af Carlsbergfondets Forårsopslag 2026.

De uddelte 32 bevillinger fordeler sig ligeligt mellem kvindelige og mandlige forskere med 16 bevillinger til hver gruppe. Målt i forhold til antal indkomne ansøgninger giver det en succesrate for mandlige ansøgere på 12,4 procent, mens succesraten for kvindelige ansøgere er 18,2 procent. Den samlede succesrate for Forårsopslag 2026 ender på 15 procent målt på antal indkomne ansøgninger.