Folkemødet 2025: Carlsbergfamilien inviterer til debat og samtaler, koncerter og performances

Publiceret:

26.05.2025

Carlsbergfamilien inviterer igen i år inden for i skulpturteltet Tabernaklet i Nørregade 35, når årets Folkemøde finder sted den 12. til 14. juni i Allinge på Bornholm. Med et varieret tredages program, der byder på alt fra samtaler og debatter til demokratifest, performancekunst og koncerter, skaber vi rum til både refleksion, inspiration og fordybelse.

Årets program er formet af Carlsbergfamiliens stærke engagement i videnskaben, kunsten og unges drømme og fællesskaber i Danmark.

Med afsæt heri giver vi scenen til både forskere, kunstnere, debattører, beslutningstagere og unge stemmer med det formål at inspirere til debat og eftertanke om nogle af tidens væsentligste temaer og udfordringer.

Oplev blandt andet

  • Debatter om den frie forsknings vilkår i en omskiftelig geopolitisk virkelighed, techgiganternes omsiggribende magt, corporate moral, kønsbias i arbejdslivet, kunstens repræsentation i det offentlige rum, den danske fondsmodel i en accelererende verdensorden, kunstens rolle i planlægningen af nye skove og landskaber samt betydningen af den øgede grad af fondsfinansiering i det danske forskningslandskab.
  • Samtaler om AI’s indtog i retssalene, tekstilkunsthåndværk som digital detox og betydningen af lægers motivation for behandling af patienter.
  • Netværksmøde for unge NGO’er og reparationsbattle om grønne hverdagsdilemmaer.
  • Demokratifest, performancekunst og koncerter.

Mød blandt mange andre:

Smag Grobund i Carlsbergs bar

På Carlsbergfamiliens plads serverer vi igen i år en ganske særlig øl: Carlsberg Grobund.

Grobund er en pilsner brygget med 100 procent regenerativt dyrket maltbyg fra to danske gårde. Regenerativt landbrug betyder, at jorden behandles så skånsomt som muligt. Det giver bedre forhold for biodiversitet og bidrager til at binde CO₂ – alt sammen uden at gå på kompromis med kvaliteten af afgrøderne.

Om Carlsbergfamilien

Carlsbergfamilien omfatter de tre fonde Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet, museerne Frederiksborg ◦ Nationalhistorisk Museum og Ny Carlsberg Glyptotek, kulturattraktionen Home of Carlsberg, forskningslaboratoriet Carlsberg Laboratorium samt den verdensomspændende bryggerikoncern Carlsberg A/S.

Årets Folkemøde-program er tilrettelagt af de tre fonde i Carlsbergfamilien: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet.

Skulpturteltet Tabernaklet er skabt af billedhugger Bjørn Nørgaard.

Find os på Nørregade 35.

Carlsbergfamilien

Følg de tre fonde på de sociale medier:

  • Carlsbergfondet
  • Ny Carlsbergfondet
  • Tuborgfondet

#Carlsbergfamilien

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.