Prismodtager 2021 | Eske Willerslev

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i DNA fra fortidens planter, dyr, mikroorganismer og mennesker; deres evolution og interaktion i tid og sted. 

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Forståelsen af fortiden er den bedste forudsætning, vi har for at forstå vores samtid - og for at komme med kvalificerede bud på fremtiden. Dette gælder bl.a. for presserende emner som den globale klimaudfordring og dens miljømæssige konsekvenser samt menneskelig migration. På den måde ligner videnskaben finansverdenen, som jeg er blevet bekendt med under mine nuværende MBA-studier. 

Her benytter man sig af finansieringsoversigter fra firmaer til at vurdere deres nuværende og fremtidige værdi ved investeringer. Et firmas finansieringsoversigter er dog ikke et direkte udtryk for hverken den nutidige eller fremtidige værdi af et firma, men er derimod et udtryk for firmaets værdi tilbage i tiden. Hverken en videnskabelig eller finansiel forståelse af fortiden er derfor et perfekt redskab til at forstå nutiden eller fremtiden, men det er det bedste redskab, vi har til rådighed.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Som ung tilbragte jeg meget tid i den sibiriske ødemark som ekspeditionsfarer og pelsjæger. Her mødte jeg indfødte folk, der levede forskelligt og talte forskellige sprog. Jeg fandt knogler og tænder fra uddøde dyr såsom mammutter og steppebison. Jeg spurgte mig selv: Hvordan kan det være, at alle disse forskellige mennesker endte her? Hvad er deres relation til amerikanske indianere? Og hvorfor uddøde mange af de store istidsdyr? 

Disse spørgsmål dækker over langt dybere spørgsmål som hvordan er vi mennesker blevet til dem, vi er i dag - med vores forskelle og ligheder hen over kloden? Hvorfor uddør arter og nye opstår? Hvad driver disse processer? Det er helt fundamentale spørgsmål for at forstå, hvad det vil sige at være menneske og for livets eksistens på jorden.    

Hvad er de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort

De tre største opdagelser, jeg har gjort, er følgende:

At vise, at man kan rekonstruere nutidens og fortidens biologiske økosystemer af dyr og planter fra en klump jord på størrelse med en sukkerknald. Denne opdagelse kickstartede det forskningsfelt, der i dag kaldes ”environmental DNA” og som benyttes i mange forskellige sammenhænge bl.a. til monitorering af dyr- og plantebestande i både havet, søer, floder og på land. 

At kortlægge den første arvemasse (genomet) fra et fortidsmenneske. Det har betydet, at jeg og andre har kunnet omskrive betydelige dele af menneskets historie overalt på kloden og øge vores forståelse af, hvorfor vi mennesker blev til dem, vi er i dag.

At opdage, at patogene sygdomme drevet af virus og bakterier fra fortiden er bevaret i gamle mennesketænder, selvom skeletterne ikke viser tegn på sygdom. Dette har betydet, at vi har kunnet undersøge udviklingen og spredningen af infektionssygdomme som bl.a. pest, hepatitis B og kopper i tid og sted. Mange sygdomme har udviklet sig meget anderledes, end man troede, og opdagelsen har lagt grunden til, at man nu kan opbygge et katalog over genetiske ændringer, som disse sygdomme sandsynligvis vil gennemgå i fremtiden.   

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Jeg er meget stolt og beæret over at modtage Carlsbergfondets Forskningspris. Det er et stort skulderklap til både mig selv og mit forskningscenter. Adgangen til frie forskningsmidler, som ikke er øremærket til et bestemt formål, er begrænset. Så rent praktisk betyder det også, at vi i mit forskningscenter kan afprøve potentialet i nogle nye laboratorieanalyser, som vi ellers ikke har haft mulighed for at teste. Det er jeg utrolig glad for, og jeg håber, at det vil åbne op for nye spændende erkendelser af samspillet mellem genetik (arv) og miljø.

Baggrund

Jeg er opvokset i Hellerup og har haft min akademiske karriere ved University of Oxford, University of California, Berkeley og MD Anderson i Texas. Jeg har længe været ansat som professor på Københavns Universitet først ved Niels Bohr Institutet, senere ved Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum og senest ved GLOBE Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Jeg er dog på vej til at flytte til Cambridge University i England, hvor jeg er Prince Philip Professor og nu ønsker at fokusere min tid.