Prismodtager 2022 | Frederik Stjernfelt

Publiceret:

31.08.2022

Portræt af modtager af Carlsbergfondets Forskningspris 2022 Frederik Stjernfelt.

Hvad forsker du i?

Jeg har flere ret forskellige forskningsinteresser. Én er semiotik, som er læren om tegn, hvor jeg har været interesseret i at udvikle en realistisk semiotik i den forstand, at den redegør for, hvordan vi erkender verden via tegn. Det har ført mig til en videreudvikling af den amerikanske filosof Charles Peirces indsigter, f.eks. hans generalisering af begrebet om diagrammer, der stod centralt i min disputats Diagrammatology fra 2007, og hans originale teori om udsagn (Natural Propositions, 2014), begge videreført i min bog Sheets, Diagrams, and Realism in Peirce (2022).

En anden interesse er oplysningstidens idehistorie, bl.a. "trykkefrihedstiden" fra 1770 til 1773, hvor Danmark som det første land i verden indførte fuld trykkefrihed. Denne periode har jeg sammen med Ulrik Langen og Henrik Horstbøll kortlagt i værket Grov Konfækt - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, der udkom på dansk i 2020 og på engelsk i 2022. En tredje interesse er humanioras videnskabsteori, hvor jeg sammen med David Budtz Pedersen har stået for empiriske kortlægninger af dansk humanistisk forskning i rapporter og bøger fra de senere år.

Video

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Det er en udfordring af have flere forskellige, samtidige forskningsinteresser, måske især fordi det kan gøre ens position uklar for iagttagere. Min semiotiske forskning besluttede jeg tidligt måtte foregå på engelsk, mens min udforskning af dansk ytringsfrihed og humaniora overvejende er på dansk. Herved fremstår jeg med forskellige profiler for en dansk og en international iagttager.

Mange af mine resultater er publiceret i monografier, og det er i en vis forstand en udfordring at hævde denne videnskabelige genres nødvendighed i en tid, hvor vinden går i retning af artikelgenren. En stor del af mine publikationer er udarbejdet og udgivet sammen med andre forfattere, hvilket jeg udelukkende ser som positivt. Ikke kun på grund af gode kollegers villighed til samforfatterskaber, men også på grund af de muligheder, det åbner. At vi gennem tværfaglighed kan skabe resultater, der overstiger, hvad hver af os individuelt ville kunne præstere.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er matematisk-fysisk student, men med en karriere inden for humaniora. Min overordnede forskningsinteresse var fra starten idehistorie og videnskabsteori, som dannede ramme for mere præcise og fagnære emner og undersøgelser. Semiotikken kom jeg ind i via en studiekreds i 1980'erne anført af figurer som Harly Sonne og Per Aage Brandt. Charles Peirce som emne kom til i 1990'erne, understøttet af flere besøg i Harvard Library. Idehistorien blev uddybet af et samarbejde med Hans Siggaard om redaktionen af idehistorieværket Tankens Magt; interessen i oplysningstiden blev vakt med Jacob Mchangama, Ulrik Langen og Henrik Horstbøll.

Mit engagement i videnskabsteorien som emne blev uddybet i et samarbejde med Claus Emmeche og Simo Køppe, aktuel politisk filosofi af et samarbejde med forfatteren Jens-Martin Eriksen og humanioraforskning i samarbejde med David Budtz Pedersen. Desuden har jeg arbejdet med internettet sammen med Anne Mette Lauritzen og dyrket adskillige emner i diskussion med Søren Ulrik Thomsen, Dan Zahavi og Vincent Hendricks.

Hvad er den/de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort

Jeg har gjort mine største erkendelser inden for forskellige emner. Først og fremmest kan nævnes, hvad jeg vil kalde "grammatisk tænkning" og dennes centrale rolle både i videnskab og erkendelse mere generelt. Essensen er her, at sandhedshævdende udsagn ikke kun foreligger i sproglige udtryk, men også i mange forskellige multimodale kombinationer af billeder, diagrammer, gestus, sprog etc., der også strækker sig ned i biologien. Heraf kan også udledes en række metafysiske konsekvenser angående verdens struktur og grad af erkendelighed.

Inden for emnet ytringsfrihedens historie i Danmark har det især været øjenåbnende, hvor omvæltende og mangfoldig "trykkefrihedstiden" var. Denne tid har reelt markeret fødslen af moderne, fri debat i Danmark – med alle de muligheder og problemer, der deraf følger.

Også min kortlægning af demokratiske problemer i multikulturalistisk tænkning og politik samt af intellektuelle og politiske positioner og deres rolle i de ex-jugoslaviske krige i 1990'erne har ført en lang række nye erkendelser med sig. Ligesom det gælder for min kortlægning af danske humanistiske forskeres tværfaglighed og formidlingsaktivitet samt internationale tech-giganters nye type af pres på ytringsfriheden.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Det betyder særdeles meget for mig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris. Mine ret forskellige indsatser i både videnskab og formidling kan måske gøre min position svær at definere, så jeg er meget glad for den anerkendelse af min forskningsindsats, der ligger i en pris tildelt på baggrund af indstillinger fra videnskabelige kolleger.

Baggrund

Jeg er født og opvokset midt i Aalborg som søn af mensendiecklærer Mette Stjernfelt og vinduesdekoratør Egon Stjernfelt, der døde i 1976. Min bror Christian døde, da han var i 20'erne. Min baggrund er ikke akademisk, men mit barndomshjem var præget af interesse for kunst og viden, og jeg vidste tidligt, at jeg ønskede at forske. Efter matematisk-fysisk studentereksamen udvandrede jeg til København for at læse filosofi og endte med at blive mag.art. i nordisk litteratur. Siden har jeg været ansat ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og nu Aalborg Universitet i København. I 20 år fra 1993-2013 redigerede jeg med forskellige partnere Gyldendals tidsskrift KRITIK. Gennem alle årene har jeg som bijob skrevet i pressen, først i Information og de seneste 25 år i Weekendavisen. Jeg er gift med oversætteren Agnete Stjernfelt. Vi har to døtre: grafikeren Agnes og tegneserietegneren Karoline Stjernfelt.