Indtægter og bevillingsfordeling

Publiceret:

02.04.2025

Den samlede størrelse af Carlsbergfondets årlige bevillingsramme afhænger af udbyttet af fondens aktier i Carlsberg A/S. Dette suppleres med indtægter fra andre finansielle aktiviteter, som er påvirket af den globale økonomi og dens påvirkning på de finansielle markeder.

Carlsbergfondets aktiepost i Carlsberg A/S er i henhold til vores fundats henlagt til afdækning af grundkapitalen.

Aktieposten er i Carlsbergfondets regnskab optaget til børsværdi. Reguleringer i børsværdien foretages direkte over egenkapitalen, hvorfor reguleringer ikke påvirker vores årlige resultatopgørelse.

Øvrige aktiver

Ud over aktieposten i Carlsberg A/S består Carlsbergfondets aktiver af ejendomme og værdipapirer, hvis afkast ligeledes bidrager til vores indtægter.