Danmark bliver førende inden for data om historiske livsforløb

Rekonstruktion af livsforløb og familieforbindelser for hele befolkningen gennem 200 år. Så ambitiøs lyder opskriften på det storstilede forskningsprojekt Link-Lives, som forskere fra Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv har arbejdet på siden 2019. Carlsbergfondet uddelte i 2019 godt 22 millioner kroner til projektet, der altså nu går i luften med en frit tilgængelig database, som alle kan benytte.

Projektet er den største kortlægning af et lands historiske befolkning nogensinde. Men ikke nok med det. Nu åbner Link-Lives for adgang til data og foreløbige resultater, så alle historieinteresserede kan kigge med århundreder tilbage i tiden.

Professor i historie på Københavns Universitet Anne Løkke, der leder projektet sammen med Barbara Revuelta-Eugercios fra Rigsarkivet, siger:

”Livsforløb for hele befolkningen giver mulighed for at zoome ind på befolkningsgrupper, vi næsten ikke ved noget om – for eksempel kokkepiger, ammer og kvinder i traditionelle mandejob. Vi kommer til at kunne besvare spørgsmål om, hvordan det senere i livet gik fattige børn, som flyttede hjemmefra, før de fyldte 10 år sammenlignet med børn af forældre, der havde råd til at beholde børnene hjemme til konfirmationen. Døde smede tidligere end tømrere, præster og værtshusholdere, og var nogle dødsårsager hyppigere i nogle erhverv end i andre? Og hvordan har sundhed, velstand og dødsårsager udviklet sig over mange generationer?”

Med få klik – og helt gratis - kan skoleelever, studerende, lokalhistorikere og andre fremover gå på opdagelse blandt 1800-tallets danskere, lede efter folk i bestemte erhverv eller klikke rundt i folketællingerne og se, hvor mange hjemmeboende børn folk for eksempel havde dengang.

Slægtsforskere kan bruge søgesiden som hjælp til detektivarbejdet med at finde deres 1800-tals slægtninge. De kan søge både i de 64 millioner digitaliserede personregistreringer fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller og i de forslag til dele af livsforløb, som Link-Lives indtil nu har lavet.

Foreløbig er der kun forslag til livsforløb for en brøkdel af befolkningen, men efterhånden som forskerne bag Link-Lives udvikler og forbedrer projektets metoder, vil de bygge flere personregistreringer ind i livsforløbene, som dermed vil vokse i antal, detaljer og kvalitet.

Historiske befolkningsdata i hidset uset omfang

Forslagene til livsforløb giver bud på hvilke personregistreringer i folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller, der omhandler samme historiske person. Dette gøres ved at programmere algoritmer, så computere kan linke personregistreringer sammen, hvis det er sandsynligt, at der er tale om samme person. De livsforløb, der er på Link-Lives søgesiden nu, er såkaldte regelbaserede links, hvor navn, alder og fødested skal være næsten ens efter bestemte regler, for at computeren laver et link.

Det er et tværfagligt team af historikere og IT-eksperter, som udvikler metoderne til at ’crunche’ de enorme datamængder. Og der vil ifølge forskerne bag Link-Lives-projektet ske meget mere i de kommende år. Lige nu arbejder teamet med de allernyeste ’machine learning’-teknologier for at gøre computerne lige så dygtige til at lave links, som historikere og slægtsforskere er. Hvert halve år vil den nyeste version af livsforløbene blive udrullet. Skridt for skridt vil Link-Lives altså sætte historiske befolkningsdata i spil i et omfang, der aldrig er set før.

Det er også forskernes håb, at projektet kan bane vejen for bedre brug af danske arkivdata. På sigt vil der for eksempel kunne blive mulighed for, at der kan forskes i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af mange generationer.

Link-Lives er støttet af Innovationsfonden og Carlsbergfondet.