Forskere kortlægger, hvordan celler håndterer stress ved brug af genetisk modifikation

Ac4C-modifikationen hedder den. Og det er en ganske lille ændring heri, som et internationalt forskerhold under dansk ledelse nu har kortlagt som afgørende for, at celler kan skabe beskyttende tilflugtssteder – i fagsprog også kaldet ’stressgranuler’.

Det har længe været almindelig kendt, at menneskets celler bygger disse stressgranuler til deres eget forsvar, når tingene bliver svære. Det har dog ikke stået klart, hvordan specifikke genetiske instruktioner finder vej ind i dem.

Beskytter de korrekte genetiske instruktioner

Ikke før nu, hvor forskerholdet ledet af lektor Ulf A.V. Ørom fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet har vist, at ac4C spiller en nøglerolle i processen. Konkret foregår der det, at ac4C ’tagger’ specifikke genetiske instruktioner, så disse kan opbevares sikkert i stressgranulerne og fungere som et beskyttende skjold.

Forskerne har samtidig fundet ud af, at ac4C-modifikationen var rigeligt til stede i stressgranuler, når cellerne oplevede oxidativ stress. Denne opdagelse tyder på, at ac4C-modifikationen hjælper med at koordinere cellens stressrespons og sikrer, at de rigtige genetiske instruktioner beskyttes, når cellen er under pres.

Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet EMBO Reports under titlen ’N4-acetylcytidine (ac4C) promotes mRNA localization to stress granules’.

Åbner for nye veje til forståelse af sygdomme

De nye opdagelser øger ikke kun vores forståelse af, hvordan celler håndterer stress, men åbner også for nye veje til at forstå sygdomme. Det er velkendt, at stress og genetiske modifikationer er forbundet med forskellige sygdomstilstande, og den nye viden kan potentielt bidrage til at bane vejen for udvikling af nye behandlinger, der er målrettet disse cellulære processer.

Forskningsprojektet er blevet gennemført ved Ulf A.V. Øroms laboratorium på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Undersøgelserne involverede samarbejde med forskere fra Tartu Universitet, Norges Tekniske Universitet og Max Planck Institute for Molecular Genetics i Berlin.