Forskere udvikler metode til at spotte bestemte dna-stykker uden brug af laboratorium
Professor Alexander Zelikin i laboratoriet. Foto: Jeppe Kyhne Knudsen
Et danskledet forskningsprojekt er lykkedes med at udvikle en metode, der hurtigt og nemt kan spotte og oplyse dna i fødevarer. Metoden baserer sig på særligt udviklede såkaldte protein-konjugater, der udgøres af et protein plus en ekstra molekylær komponent, som giver nye eller ændrede egenskaber. Forskningen, der har været støttet af Carlsbergfondet, er for nylig publiceret i tidsskriftet Nature Communications.
Er en tomat dyrket i Spanien, Sydamerika eller Kina? For at få svar på det spørgsmål har det hidtil været nødvendigt at tage en prøve fra tomaten, som så er blevet sendt til dna-analyse i et laboratorium. En både tidskrævende og dyr metode for eksempelvis fødevaremyndigheder, der gennem stikprøver kontrollerer importerede varer fra hele verden.
Takket være ny forskning støttet af Carlsbergfondet bliver det nu muligt at aflæse dna-stykker i tomaten dér, hvor den befinder sig – og således i samme ombæring få svar på, hvorfra den stammer. Nøglen er særlige lysende såkaldte protein-konjungator, der er designet til at spotte bestemte dna-stykker. Og lyset fra protein-konjungatorne kan sågar aflæses med en almindelig telefon.
Bag opdagelsen, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Nature Communications, står professor Alexander Zelikin og hans team på Aarhus Universitet.
”Vi har fundet ud af at instruere proteiner i at generere lys, når bestemte dna-sekvenser optræder. Opdagelsen vil både kunne bruges i forbindelse med sporing af grøntsagers oprindelse og være brugbar i sundhedssektoren, indenfor landbruget eller i medicinalindustrien til nemt og billigt at tage prøver”, forklarer Alexander Zelikin.
Eksperimenterer med livets byggesten
Vejen til opdagelsen er gået via opbygning af molekyler og celler helt fra bunden. Alexander Zelikins forskningsgruppe arbejder både med at designe nye molekyler, der kan give celler fra pattedyr nye egenskaber, og at bygge syntetiske celler, hvor én kemisk byggesten lægges ad gangen. Formålet er at kunne forstå og kontrollere molekylerne inde i cellerne. Særligt fokuserer forskerne på de enzymer, som danner ATP, der er cellens brændstof, samt polymeraserne, som cellen bruger til at bygge RNA og dna-strenge.
Det er netop eksperimenterne, der har gjort forskerne i stand til at instruere proteiner i at lyse op, når bestemte dna-sekvenser er til stede.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.