Ind i maskinrummet bag en voksende business-ideologi

’Vil du elske din boss? Vær din egen,’ står der med store bogstaver i reklamen, på engelsk selvfølgelig: ’Be your own boss’. Manden på billedet udstråler da også med sit sølvfarvede hår og kropssprog masser af selvsikkerhed og boss-attitude. Hans blå antræk er dog ikke et traditionelt blåt jakkesæt som på direktionsgangene. Nej, her er det en vindtæt jakke i Wolt-lyseblå med matchende køletaske fra det finske budfirma.

Rekrutteringsreklamen er klokkeklar i sine virkemidler: I dag kan selv rollen som bud pakkes ind i en sprogbrug, som trækker på forestillingen om Silicon Valley-agtigt iværksætteri, også kendt som entreprenørskab. Et entreprenørskab, hvis fortælling og katalog af engelske udtryk for længst har bidt sig fast i hverdagen. Vi laver startups, disrupter de gamle måder at gøre tingene på, nurser som innovators idéer i incubators og hyper vores produkter. Måske får en venture capitalist øje på os og vores potentiale, efter at vi har hustled og pitched et projekt, og inden længe har vi tjent så mange millioner i rollen som egen boss, at vi i al fremtid kan dase på stranden.

Idéen og fortællingen om denne type entreprenant virksomhed har for alvor taget fart de seneste 25-30 år, fortæller Christina Lubinski, professor ved Copenhagen Business School og uddannet historiker. Det gælder både som forretningsmodel og som det akademiske felt ’entreprenørskab’, der er i stærk vækst på businessskoler verden over.

Entrepreneurialism som ideologi

Ude i praksis er spændvidden enorm: Det benyttes som problemløsende koncept i både den offentlige sektor, det danske forsvar, i NGO’er, ja, selv i enkelte børnehaver. Så omsiggribende er det blevet, at Christina Lubinski også ser det som en voksende ideologi: entrepreneurialism. En ’isme’ med samme kraftfulde indflydelse som for eksempel nationalisme, men som der hidtil ikke har været forsket i med det blik.

I det ambitiøse, femårige og tværfaglige forskningsprojekt ’The Entrepreneurial Age: Rethinking Entrepreneurship in Society’ støttet af Carlsbergfondet undersøger Lubinski som projektleder sammen med kolleger, ph.d.-studerende og postdocs en bred vifte af interessante problemstillinger knyttet til fænomenet. For eksempel undersøger Nicolai C. Jepsen i sit ph.d.-projekt, hvordan entrepreneurialism er med til at redefinere, hvad arbejde egentlig er. Og Léna Prouchets postdoc-projekt ser på, hvordan oprindelige folk fra Amazonas forsøges forvandlet til iværksættere af NGO'er.

“I Danmark er kun en meget lille del af de selskaber, som bliver skabt, egentlige startups. Men opmærksomheden på dem og fortællingerne om dem fylder alligevel utrolig meget. De er så at sige flyttet ind på hovedscenen. Vi vil gerne trække gardinerne fra og vise alt det andet, vi ikke ser med det nuværende snævre fokus, som for eksempel kan maskere social ulighed i gig-økonomien, altså i underholdningsbranchen. Usynligt bliver også resten af det store business-landskab med solide familiefirmaer, almindelige selvstændige og mange andre, som står for hovedparten af landets omsætning,” forklarer Christina Lubinski.

Den mytiske idé om Silicon Valley

Idéen om Silicon Valley-entreprenørskabet har virkelig bidt sig fast i populærkulturen: foretagsomme nørder, der i det små starter et tech-foretagende, som siden, som Facebook, Google, Apple og Spotify, bliver milliarder værd og verdensomspændende med støtte fra risikovillige private investorer, såkaldt venturekapital. Herhjemme lever denne fortælling i for eksempel tv-shows som Løvens Hule. Men som Christina Lubinski påpeger, var oprindelsen i det californiske tech-industriområde Palo Alto en anden.

“Det meste af entreprenørskabet dér var oprindeligt statsfinansieret med investeringer fra militæret. Så det var slet ikke det, vi typisk forstår som entreprenørskab i dag. Men Silicon Valley er alligevel blevet denne ikoniske, mytiske ting. Det er blevet modellen for entreprenører i hele verden, som former sig selv i billedet af et forestillet Silicon Valley. Det øver stor indflydelse, og det er sådan, alle ideologier fungerer: De skaber historier og har et persongalleri, som kan inspirere folk,” forklarer hun.

En af de største overraskelser inden for forskningsfeltet har været, hvordan netop denne forestillede model for entreprenørskab er blevet eksporteret til fulde med alle sine engelske udtryk til et væld af lande. Hvor selv en amerikansk mastodont som McDonald’s globalt har tilpasset sine menuer lokale forhold med for eksempel grøn matcha-te-is i Japan og ekstra sambal-chili i Indonesien, så har hun ikke oplevet mange lokale varianter af entreprenørskabet.

“Jeg har undervist i Tyskland, USA og Colombia, og alle steder bliver det formidlet og forstået på en meget ens måde uden oversatte lokale udtryk eller forankring. De studerende svarer tilmed på samme måde. Så det, der skulle være meget innovativt, får i stedet en høj grad af konformitet. Samtidig er den forestillede Silicon Valley-model også i sit udgangspunkt et ret snævert kulturelt rum, der typisk har ekskluderet kvinder, etniske minoriteter plus de mange andre forretningsmodeller,” forklarer Christina Lubinski.

Et fleksibelt koncept – empowerment og ulighed

Sideløbende med, at entreprenørskab kan have et konformt udtryk, har den som diskurs tilstrækkeligt med iboende elastik til, at den kan tilpasses vidt forskellige miljøer. Den kan for eksempel give kulturel kapital til ansatte i ikke-startups. Store og velrenommerede selskaber i Danmark fra Maersk til Rambøll og mange andre låner ifølge projektets research gerne udtryk og arbejdsgange fra entrepreneurialismen. De har inhouse blandt andet incubators og accelerators og små ventures. En måde at signalere tidstypiske kulturelle koder udadtil - i forhold til for eksempel rekruttering - og indadtil i organisationen.

Diskursen kan også give de involverede en følelse af empowerment i andre sammenhænge, som ph.d. ved forskningsprojektet Nicolai C. Jepsen afdækker. Historisk set er empowerment-fortællinger blevet brugt til at dække over manipulation af arbejdstagere, og man kan undre sig over, om det er det, vi ser i den såkaldte gig-økonomi med lave lønninger og fravær af et socialt sikkerhedsnet.

Udtryk som for eksempel disruption har også, hvad forskerne kalder en slags strategisk flertydighed.

“En af vores ph.d.-studerende, Lauren Eaton, arbejder netop med en undersøgelse, der viser, at mange forskellige mennesker får mulighed for at forstå og se sig selv i det lys,” tilføjer Christina Lubinski.

Hun ser entrepreneurialismen som en slags handy og attraktiv værktøjskasse, hvis redskaber umiddelbart kan synes at give vores verden mening og skabe orden i en tid, hvor mange sociale og kulturelle former er i opbrud.

Men begejstringen og det enorme fokus på både entreprenørskab og ’ismen’ i det offentlige rum og på businessskoler kommer nemt til at sløre problemer såsom manglende rettigheder og ingen pensionsindbetaling og på makro-niveau en større forandring af det, vi forstår som arbejde.

“Derfor har vi brug for både forskning og en snak om den pris, vi betaler for det,” understreger hun.

Udfordringer ved en historieløs tilgang

Det er også uklart, hvad der sker, når tilgange fra entreprenørskab og startups flytter ind i etablerede offentlige institutioner. I dag bliver entreprenørskab og entreprenørskabsrelaterede idéer for eksempel i stigende grad forstået som en del af løsningen på Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer.

Ph.d. ved forskningsprojektet Anders Bollmann ser blandt andet på, hvordan entrepreneurialism kommer til udtryk i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og i dansk forsvars egen praksis. Nylige tiltag er oprettelsen af Danish Defence Innovation Unit, afholdelsen af forsvarsrelaterede såkaldte ’hackathons’ og meget andet.

“Den offentlige sektor i Danmark er meget stolt af at være super-entrepreneurial. Ingen har nogensinde haft et problem med det. Men hvad betyder det helt præcist i denne sammenhæng, når man siger, at man vil være entrepreneurial, at være innovativ, at ville disrupte status quo, at være anderledes?,” spørger Christina Lubinski.

Det populære og næsten sloganlignende udtryk disruption bliver i entreprenørskab typisk forstået som at forkaste fortiden og dens gamle metoder, kultur og historie inden for et gældende område og starte fra nul. I sine mere ekstreme versioner bliver al energi fokuseret på en kommende gylden fremtid, hvor nutiden blot er et nødvendigt onde.

Der skal påvirkning til

Men i dette forhold til tid og manglende historiske samfundskontekst ser Christina Lubinski flere faldgruber.

“Hvis man for eksempel arbejder med policy og rådgiver den danske regering om fordelagtige skatteforhold for iværksættere, eller man skal lægge en plan for at uddanne fremtidens iværksættere, bliver man nødt til at forstå, hvordan vi kom fra fortiden til nutiden. Hvordan virkede eller fejlede tidligere initiativer – hvilke udfordringer er der? Hvis vi smider fortiden væk som helt ligegyldig, svarer det til at trække policy-idéer ud af en hat helt uden forankring,” uddyber hun.

Ikke mindst derfor ser forskerne bag projektet det også som en opgave at påvirke det populære akademiske fag entreprenørskab. Det er ret ungt, men har alligevel etablerede måder at forstå verden og entreprenørskab på. Måder, som typisk har taget udgangspunkt i det enkelte individs succeshistorie uden at skele for meget til det samfund og overordnede strømninger og kulturer, som det er en del af.

Som resultaterne af det femårige forskningsprojekt tikker ind, vil forskergruppen bidrage til, at faget kan indarbejde de samfundsmæssige perspektiver af entreprenørskab.

Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.