Kunstig intelligens skal overvåge dyreliv til vands og på land

Ved hjælp af AI overvåger postdoc ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Jeppe Have Rasmussen hawaiianske munkesæler, som der kun er 1400 individer af tilbage i hele verden – og derfor er faretruende tæt på at uddø. Foto: Shutterstock

Publiceret:

28.10.2024

Tags:

Lyde fra dyrelivet indsamlet med kunstig intelligens kan revolutionere overvågningen af biodiversitet både på land og i vand. Det hævder et nyt videnskabeligt studie, der ser store perspektiver i brugen af AI til monitorering af naturens tilstand. Forskningen er støttet af Carlsbergfondet.

Ved hjælp af AI kan dyrearter og deres adfærd og levesteder identificeres mere præcist og effektivt end nogensinde før. Endda uden at forstyrre dyrene.

I en videnskabelig artikel udgivet for nylig i det højtansete tidsskrift Science argumenterer et forskerhold med dansk deltagelse for, at såkaldt bioakustik genereret med kunstig intelligens er vejen frem, når dyreliv skal monitoreres i fremtiden. Bioakustik er studiet af dyrelyde, som er en effektiv metode til at få viden om dyrs liv og adfærd.

Forskerholdet, der har deltagelse af postdoc ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Jeppe Have Rasmussen, har gennem de sidste par år udviklet en AI-metode, der kan afkode grises sprog. En metode, som nu viser sig også at kunne bruges til at analysere enorme mængder lydoptagelser på kort tid og opnå mere præcise indsigter i, hvordan det står til med vores dyrebestande i økosystemer overalt i verden.

"Metoden giver os mulighed for at skelne dyrelyde fra hinanden og opdage arter i tætte skovområder eller under vandet, hvor eksempelvis kameraer ofte ikke er særlig praktiske," forklarer Jeppe Have Rasmussen, der i 2022 modtog et Reintegrationsstipendium fra Carlsbergfondet til projektet ’Automated species monitoring using deep learning-based detectors’.

Kan bruges på tværs af arter og dyregrupper

I praksis fungerer overvågningen ved, at forskerne rundt om i naturen placerer mikrofoner med optagere, som registrerer dyrelyde kontinuerligt over flere måneder. Optagelserne bliver bagefter analyseret med kunstig intelligens baseret på en algoritme til at identificere dyrene baseret på deres unikke lyde.

”AI omdanner lydklippene til en slags ’billeder’ af lyden, som vi kan bruge til at klassificere arterne og identificere, hvilke og hvor mange dyr der er til stede - alt sammen uden behov for menneskelig indgriben. Det gør det muligt at behandle store mængder data hurtigt og præcist, fremfor at et menneske skulle gennemlytte optagelsen og forsøge at skelne dyrearterne fra hinanden,” forklarer Jeppe Have Rasmussen.

Metoden kræver blot, at den kunstige intelligens trænes til ud fra virkelige optagelser at genkende den dyreart, som man vil overvåge. Ifølge Jeppe Have Rasmussen er anvendelsesmulighederne store. For kort tid siden testede forskere metoden på fugle og frøer i Malaysia med gode resultater til følge.

”I et nyligt studie i Malaysias tropiske skove blev AI-metoden brugt til at identificere 34 ud af 39 fugle- og frøarter, og det er en hidtil uset høj succesrate, som viser metodens potentiale i vanskeligt tilgængelige miljøer,” siger Jeppe Have Rasmussen, der i øjeblikket arbejder på flere andre projekter, hvor AI og bioakustik bruges til at overvåge dyr.

Kun 1400 hawaiianske munkesæler tilbage

Blandt andet bruger han metoden til at overvåge bestande af hawaiianske munkesæler, som er faretruende tæt på at uddø med kun 1400 sæler tilbage i hele verden. Med metoden holdes der også øje med den truede gråsæl, som efter mange års tilbagegang så småt er begyndt at vende tilbage til danske farvande. Der er endvidere planer om at benytte metoden på flagermusbestanden i Danmark, som er fredet af EU-direktiver.    

AI-metoden, der gør det muligt at registrere arter uden at forstyrre dyrene og deres levesteder, varsler ifølge forskerne generelt begyndelsen på en ny æra inden for naturbeskyttelse.

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.