Månedens Forsker Birgitte Skadhauge

Så da jeg startede på Landbohøjskolen i 1987, gik jeg meget målrettet efter at lære om genetik, bioteknologi, biokemi og planteproduktion. Samtidig var jeg tilmed så heldig at få et studiejob på Carlsberg Laboratorium, hvor jeg lærte alt om planteforædling. Mit speciale, som omhandlede sekundære plantestoffer som for eksempel polyphenoler og flavonoider og deres indflydelse på øllets kvalitet og klarhed, lavede jeg med base på både laboratoriet og Landbohøjskolen.

Et af vores vigtige forskningsområder handler netop om klimatolerante planter og udvikling af fremtidens afgrøder, som vi har udforsket i flere år med støtte fra Carlsbergfondet. Vi forsøger at udvikle planterne, så de giver et højere udbytte, bliver mere robuste og har en bedre kvalitet og næringsværdi. Konkret har vi gennemført dybdegående analyser af de mekanismer, som aktiveres under stressbetingelser, der opstår under klimaforandringer – for eksempel øget varme, kulde og tørke. Forskningen har allerede bidraget med ny vigtig viden om planters genetik, som er essentiel for forædling af fremtidens afgrøder.

Et andet vigtigt forskningsområde handler om at finde bestemte genvarianter i planter, som repræsenterer vigtige egenskaber. For nylig resulterede vores projekt FIND-IT i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Advances, hvor vi præsenterede en ny teknologi, der hjælper os med lynhurtigt at finde bestemte genvarianter i planter og mikroorganismer, som kan give planterne nye forbedrede egenskaber. 

Med metoden kan vi uden brug af GMO på rekordtid identificere og finde gener, der eksempelvis gør planterne mere tørkeresistente, eller som øger deres høstudbytte. Vi anvender bevidst ikke GMO-teknologi til nogen form for forædling på Carlsberg, og hvor andre bruger mange ressourcer og tid på traditionelle forædlingsteknikker, har vi nu FIND-IT-teknologien som er en klassisk, men ultrahurtig og effektiv metode.

Herudover har vi mange andre grundforskningsprojekter i gang, som er relateret til gensekventering. For flere år siden kortlagde vi gærens og byggens genom, og i dag er vi ved at færdiggøre humlens genom. Kortlægningen af genomerne er meget vigtige landvindinger for verdens bryggeriindustri, som nu også kan bruges til blandt andet at sikre verdens fødevareforsyning og optimere planters modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Samtidig arbejder vi selvfølgelig også med at forfine og perfektionere vores ølproduktion. Det gør vi blandt andet ved at finde nye forbedrede gærtyper, som ikke giver bismage, og bygvarianter som gør, at øllet bevarer sin friskhed og ikke skal stabiliseres. Ligeledes er der stor interesse for alkoholfri øl, og vi arbejder i dag med at finde nye gærstammer, som naturligt laver meget lidt alkohol. En forskningsfilosofi, som vi bruger meget, er at ’fjerne problemer og ikke behandle symptomer’.

For seks år siden genoptog vi også humledyrkning og -forædling i Carlsberg, som stoppede i Danmark efter Anden Verdenskrig. Nu er vi nået til at lægge sidste hånd på humlegenomet og bruger samtidig en del kræfter på at prøve at forstå, hvordan vi kan udbrede brugen af humle som en naturlig smagsgiver. Ikke kun til øl, men også til mange andre produkter.

Alt i alt vil jeg sige, at det kun har været muligt at nå så vidt med vores forskning på Carlsberg Laboratorium, fordi vi får mulighed for at arbejde i et krydsfelt mellem forskellige discipliner og samtidig gå i dybden med at studere naturens mindste byggesten. Det havde måske heller ikke været muligt uden samarbejdet med vores internationale partnere inden for mange forskellige forskningsområder. 

Nu hvor FIND-IT har udkrystalliseret sig i en ny banebrydende opfindelse, har vi på laboratoriet oplevet en meget stor interesse for at samarbejde med os fra mange internationale institutter. Det er også sådanne samarbejder, som gør, at vi over de seneste årtier har kunnet generere stadig større mængder af data og konkret benytte disse til at udvikle og udnytte planter, så de hjælper menneskeheden.

Jeg har lært, at det som forskningsleder er vigtigt at sætte sig ind i de udfordringer, man kan have som forsker. Det er essentielt at forstå de udfordringer, som forskerne møder konkret, og derfor er det også vigtigt at følge minutiøst med i, hvad der er de nyeste teknologier og trends inden for vores område.

I de år, jeg har været på Carlsberg Laboratorium, har forskningsledelsen også ændret sig markant. I de første år, jeg var ansat, var der ikke så meget projektstyring og -ledelse. Nu arbejder vi langt mere målrettet inden for veldefinerede strategiske områder, og vores projekter skal bidrage til løsninger på verdens udfordringer inden for blandt andet bæredygtighed, produktivitet og klima. Selvom det kræver en grundvidenskabelig indsats at udvikle klimatolerante planter, skal vores indsats samlet set helst kunne bruges til at gøre verden bedre i en eller anden forstand.

Det har ikke mindst været en af mine opgaver at finde balancen mellem det grundvidenskabelige og det anvendte, men som Louis Pasteur har sagt: ’There are no such things as applied sciences, only applications of science’. Og den, synes jeg, har vi ramt meget godt. 

De resultater, som Carlsberg Laboratoriums forskere i dag producerer og publicerer i estimerede tidsskrifter som Science og Nature er også et udtryk for, at vi lader vores forskere forfølge den frie forsknings ideer, som ikke lige var forudset på forhånd, men som ofte senere viser sig at kunne bruges af industrien eller andre, der arbejder på udvikling af nye teknologier. 

Jeg er meget optaget af, at vi på laboratoriet bevarer pionerånd, begejstring og initiativrigdom. Udover forskningsfrihed er diversitet selvfølgelig også vigtig. Ikke kun forstået som køn, nationalitet eller alder, men også som anderledes tænkning og erfaringer. Således at medarbejderne får mulighed for at søge lidt længere ud i virkelighedens kroge, end der typisk vil være plads til i en kommerciel virksomhed. For det er ofte her, guldkornene befinder sig.

Jeg har også lært, at der ofte kommer den bedste forskning ud af, at forskerne har en klar følelse af, at alle arbejder i samme retning. Vi gør meget ud af at lade folk møde og inspirere hinanden på tværs af afdelinger - fordi det ofte er i samarbejdet, at de fantastiske ideer opstår. 

Og så arbejder vi på Carlsberg også med at få omsat de mange resultater og innovationer til nye løsninger. Det kræver dog både risikovillighed og investeringer, da det ikke altid er nemt at løfte videnskabelige publikationer videre ud i verden og bringe dem i spil til konkrete produkter.

Noget af det største, jeg har været med til, er helt klar at udvikle FIND-IT-teknologien. Og det sjove er, at opdagelsen faktisk bygger på lidt af en tilfældighed. Det startede nemlig med, at jeg i forbindelse med et møde om noget helt andet talte med en forsker i sygdomsdiagnostik, der havde anvendt en helt ny speciel PCR-metode til kræftdiagnostik. Vi greb fat i det, og det endte altså med landvindingen FIND-IT.

En anden ting, jeg vil fremhæve, er vigtigheden af genom-sekvenseringen af vores ingredienser. Når jeg ser tilbage, er der jo sket en vanvittig udvikling i vores evne til at generere og bruge data bare i min tid. Det, at vi nu begynder at finde mening i de enorme datamængder, som vi har indsamlet gennem de seneste 25 år, er virkelig stort. Og så er det fantastisk, at vi nu også - især inden for de seneste ti år - kan bruge data til at udvikle teknologier til at løse verdens problemer. En brug, der er understøttet af virtual- og AI-simuleringer, som er udviklet i laboratoriet specifik til Carlsbergs behov.

Jeg ønsker mig allermest for fremtiden, at vores FIND-IT-teknologi vil finde en bred anvendelse inden for fødevareproduktion og afhjælpning af klimarelaterede problemer. Det er selvfølgelig rigtig godt for Carlsberg, at vi nu har FIND-IT, men drømmescenariet er, at andre også kan nyde godt af teknologien i en større skala. 

For at hjælpe det på vej, har Carlsbergs ledelse besluttet at investere i en business-enhed, der skal udbrede teknologien til anvendelse på alt fra tomater til raps, alger til bakterier. Enheden arbejder stort set over hele verden, og vi forventer en god vækst i fremtiden.