Månedens Forsker Louise Nyholm Kallestrup

Louise Nyholm Kallestrup har viet sit akademiske liv til at forstå hekseforfølgelser og trolddomsafstraffelser. Månedens Forsker #7 2021.

Publiceret:

20.08.2021

Allerede som studerende kastede Louise Nyholm Kallestrup sig over historiske kilder til belysning af den periode i europæisk historie, hvor primært kvinder blev hængt ud og straffet hårdt for hekseri og trolddomskunst. Siden har hun kortlagt et hav af kilder og på den baggrund lagt ”et puslespil” om heksene og deres forfølgere, som har givet os en ny og mere helstøbt indsigt i en vigtig epoke i vores fælles fortid.

Igennem hele mit akademiske arbejdsliv har jeg interesseret mig for den periode i Europas historie, hvor der foregik trolddoms- og hekseforfølgelser. Det har betydet, at jeg har tilbragt utallige timer i historiske arkiver i søgen efter viden om, hvordan man forfulgte og straffede mennesker, som blev anset for at bedrive trolddom og hekseri primært i årene 1500 til 1650.

Det hele startede tilbage i 1995, hvor jeg begyndte at læse historie på Aalborg Universitet. Min årgang var en af de første, der igen kunne kaste sig over historiefaget, efter at uddannelsen havde været lukket i en årrække. Her havde jeg en vejleder, der gav mig frie tøjler til at grave mig ned i italienske kilder til hekseforfølgelser i Europa. 

Der fandtes en masse spændende stof om trolddomsforfølgelser i Danmark, som jeg måtte kende bedre.
Louise Nyholm Kallestrup

Jeg tog blandt andet i flere omgange i løbet af mit kandidatforløb på ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor jeg lærte italiensk og studerede kilder til mit speciale, der handlede om den romerske inkvisition - en religiøs domstol som sorterede direkte under paven og tog sig af sager om kætteri - som jeg endte med at skrive speciale om. Jeg brændte så meget for det emne, at jeg i 2001 søgte og fik et ph.d.-stipendium på Aalborg Universitet, som omhandlede trolddomsforfølgelser i Danmark og Italien.

Christian 4's lovgivning betød massiv hekseforfølgelse i 1600-tallet

Jeg fortsatte med at have et ben i Italien gennem hele mit ph.d.-forløb. Jeg drømte på det tidspunkt om at tage til Italien mere permanent, men min lille familie, som jeg havde stiftet undervejs, gjorde det svært at realisere i praksis. Desuden havde jeg fundet ud af, at der fandtes en masse spændende stof om trolddomsforfølgelser i Danmark, som jeg måtte kende bedre. Det endte med, at jeg fra 2008 til 2010 viede et postdoc-projekt på Syddansk Universitet til at grave dybt i det. 

Herefter havde jeg endnu et postdoc-forløb samme sted i årene 2010-2013, som ledte ind i en adjunktstilling også på SDU. Det første projekt handlede om djævlebesættelser og galskab, og om hvorledes kirken engagerede sig i den slags sager. Det andet projekt handlede om reformationen, og hvorledes den blev implementeret i almindelige menneskers liv.

Hver gang, jeg har taget afstikkere til andre historiske perioder og emner, er jeg altid blevet trukket tilbage i den del af vores historie, hvor trolddomsforfølgelser udspillede sig.
Louise Nyholm Kallestrup

I 2014 blev jeg ansat som lektor på Syddansk Universitet. Og i 2017 havde jeg desuden den fornøjelse at være visiting fellow på University of Melbourne på Center for History of Emotions. Jeg har også været på Harvard University i et par omgange som visiting fellow. Lige nu redigerer jeg sammen med Steven Mitchell fra netop Harvard University et stort seks-bindsværk om magiens kulturhistorie fra antikken og frem til det 20. århundrede.

Jeg arbejder i øjeblikket primært med dansk historie i årene 1450-1650 i en europæisk kontekst med fokus på trolddom i den gudfrygtige stat. Jeg kommer nok til brede mig længere frem mod 1800-tallet og måske også længere bagud i tid i de kommende år. Men jeg må også konstatere, at hver gang, jeg har taget afstikkere til andre historiske perioder og emner, er jeg altid blevet trukket tilbage i den del af vores historie, hvor trolddomsforfølgelser udspillede sig.

Jeg tror, mange historikere vil kunne nikke genkendende til den lykkefølelse, man får, når det detektivarbejde, man sidder med hver dag i arkivet, pludselig leder til en ny, samlende erkendelse.
Louise Nyholm Kallestrup

Min største forskningsmæssige oplevelse var at arbejde i Vatikanet på inkvisitionsarkivet. Det står stadig for mig som noget af det mest fantastiske. Jeg husker også en rigtig aha-oplevelse fra min tid med italienske kilder. Jeg havde igennem længere tid arbejdet med retssager omkring 1650 i Italien. Det var inkvisitionsprotokoller, som ingen forskere nogensinde havde studeret før, og derfor var de stadig ikke registreret. Her var så meget, der ikke gav mening i behandlingen af nogle få personer – de blev ganske enkelt dømt meget hårdt i betragtning af, at de var førstegangs-lovovertrædere.

Et tip fra en af arkivarerne ledte mig på sporet af nogle ældre sager om heksejagter. Det viste sig, at der fyrre år tidligere havde været en voldsom heksejagt i området. Her havde en af de kvinder, der var blev dømt allerhårdest i 1650, også været retsforfulgt. Dengang i 1612 var hun sluppet med en advarsel, og det forklarer, hvorfor inkvisitionen i 1650 behandlede hende meget hårdt og konsekvent.  

Her fik jeg følelsen af at sidde med noget materiale, der fik en masse brikker til at falde på plads. Selve opdagelsen er jo nok lidt nørdet, men jeg tror, mange historikere vil kunne nikke genkendende til den lykkefølelse, man får, når det detektivarbejde, man sidder med hver dag i arkivet, pludselig leder til en ny, samlende erkendelse.

Men det har ikke alt sammen været faglig fordybelse og nye erkendelser. Jeg har nok – hvis jeg skal være ærlig - oplevet det at kæmpe om stillinger i den akademiske verden som ret hårdt.

Jeg var nok lidt naiv i de første år, og jeg ved ikke, om jeg havde valgt universitetsvejen, hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til. Jeg levede nok en lidt beskyttet tilværelse, da jeg startede på Aalborg Universitet, hvor jeg var tænkt ind i planer for fremtiden og fik stillet en mulig adjunktstilling i udsigt allerede imens, jeg lavede min ph.d. Men så fik min mand arbejde i København, og vi flyttede til Fyn. Jeg tænkte: ”det går jo nok”. Men det gik så op for mig, hvor hårdt der skulle kæmpes for at få en fast stilling i universitetsmiljøet.

Den konstante jagt på bevillinger kan jeg også godt opleve som en udfordring og hæmmende for fordybelsen. Det er jo sådan, at så snart der udloddes en pose penge, er vi nødt til at løbe efter den. Er man så at sige stået på det her bevillingstog, skal man hele tiden smede, mens jernet er varmt. Og man skal helst udnytte det momentum, der måtte være inden for det emne eller fagområde, man arbejder med. For mit eget vedkommende har forskning i hekseprocesser heldigvis vakt fondenes interesse de senere år.

Det er jo sådan, at så snart der udloddes en pose penge, er vi nødt til at løbe efter den.
Louise Nyholm Kallestrup

I dag skal så godt som alle jo skaffe deres egne forskningsmidler, hvilket er et pres. Når man er humanist, er der ikke så mange steder at søge forskningsmidler, så det vil ofte være en lille pulje af fonde, man er nødt til at orientere sig imod. Dem søger vi så alle. Og når man så har fået en større bevilling fra en fond, nogle gange måske flere, så ligger der også en bekymring for, om man nu kan få igen.

Hertil kommer den konstante bekymring for nedskæringer og fyringer. Mon ikke de fleste har tænkt, at hvis jeg ikke skaffer de og de midler, er jeg så den næste, der ryger ud? Vi har lige haft en fyringsrunde igen på Syddansk Universitet, og flere og flere ender på pension to-tre år tidligere, end de gerne ville.

Jeg er meget glad for at formidle min forskning og oplever generelt interessen for historie som stor i befolkningen. Jeg holder rigtig mange foredrag for mange mennesker. De stiller spørgsmål. De ved en masse. Og historiske bøger sælger godt i Danmark.

Jeg synes, at vi som historikere har en pligt til at skrive bøger, som retter sig mod en bredere kreds. Også selvom det, der batter mest rent akademisk, naturligvis er at levere tunge afhandlinger eller videnskabelige artikler i peer review-tidsskrifter. Det er en kunst at balancere mellem at generere og dele forskningsresultater i fagtidsskrifter og samtidig honorere den forpligtelse, vi som forskere har til at formidle vores viden om fortiden til befolkningen. Jeg tager ofte mig selv i at prioritere at få de tunge akademiske resultater ud på bekostning af at formidle til en bredere kreds.

Jeg synes, at det er en diskussion værd, hvordan vi får udlignet den strukturelle udfordring, som bringer for få kvindelige forskere ind på professorposterne i Danmark.
Louise Nyholm Kallestrup

Jeg har ikke oplevet konkrete barrierer på grund af mit køn. Men det er et faktum, at der på mit institut er tre professorer i historie. De er alle mænd – og dygtige. Men jeg synes, at det er en diskussion værd, hvordan vi får udlignet den strukturelle udfordring, som bringer for få kvindelige forskere ind på professorposterne i Danmark. 40 procent af vores studerende er kvinder. Og mere end halvdelen af vores ph.d.-studerende er kvinder. Men de forlader typisk universitetet, når de er færdiguddannet.

Jeg har nok oplevet kønsbarriererne mere indirekte. De første år som centerleder var det stadig ham, der havde været centerleder ti år før mig, som blev kontaktet i forskellige sammenhænge. Nok fik jeg tildelt posten som leder, men jeg skulle i høj grad skabe min egen stemme.

Jeg har en drøm om at skrive en bog om hekseforfølgelser i Danmark, når jeg en dag får tid. Jeg er allerede blevet kontaktet af flere forlag, og jeg har lovet en bog til et af dem. Her tror jeg, at kunsten er at arbejde i flere spor samtidigt. Altså parallelt tænke i den snævre videnskabelige udgivelse og den brede formidlende indsats. Her må man så affinde sig med, at det hele tager lidt længere tid.

PODCAST: Heksejagt i 1600-tallets Danmark

Hvorfor var det så vigtigt at få udryddet hekse efter reformationen? Det er noget af det, lektor Louise Nyholm Kallestrup er optaget af. Hun forsker i hekse og trolddomsafstraffelser med særligt fokus på de fem vilde år, fra 1617-1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet. Hør, hvordan man fandt ud af, hvem der var hekse, og hvorvidt kvinder lettere blev lokket af djævlen. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.
00.00
00.00

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.