Musik sætter hjernen i swing

Når vi lytter til musik, sætter det gang i en kompleks kædereaktion af aktivitet i vores hjerne. Det fastslår et nyt videnskabeligt studie gennemført af forskere ved ’Center for Music in the Brain’ på Aarhus Universitet og ’Centre for Eudaimonia and Human Flourishing’ ved University of Oxford.

Studiet er for nylig publiceret under titlen ’Spatiotemporal brain hierarchies of auditory memory recognition and predictive coding’ i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Bag studiet står blandt andre lektor Leonardo Bonetti, der i 2020 modtog et Visiting Fellowships ved University of Oxford fra Carlsbergfondet.

Reaktioner i komplekst mønster

Konkret har forskerne undersøgt hjerneaktiviteten hos 83 personer, mens de lyttede til genkendelige og forudsigelige musikalske sekvenser. Og de konkluderer, at områder i personernes hjerne, der behandler lyd, følelser og hukommelse, reagerede i et komplekst mønster, når de blev udsat for musikken.

Først reagerede personernes såkaldte auditoriske cortex, som er et område i hjernen, hvor lyd behandles. Derefter sendte hjernen information frem og tilbage mellem flere centre, blandt andre hippocampus, hvor hukommelsen dannes, og videre til det område i hjernen, hvor følelser og associationer behandles.

Når man oplever at blive i godt humør af musik og kan forudsige sangens rytme og tekst, skyldes det altså, at hjernen syder af kompleks aktivitet med information dansende frem og tilbage.  

Nye screeningsværktøjer mod demens?

At vide præcis, hvordan vores hjerne reagerer på musik, kan bidrage til en større generel forståelse af hjernens kognitive funktioner, mener forskerne bag studiet.

Ifølge Leonardo Bonetti giver forskningen en mere detaljeret indsigt i hjernens evne til at bearbejde og forudsige musik. Det kan eksempelvis lede til nye måder at forske i, hvordan en sygdom som demens påvirker vores kognitive evner over tid. Måske kan en bedre forståelse af, hvad der sker, når vi lytter til en barndomsklassiker, måske endda hjælpe forskerne med at opdage demens i fremtiden.

Eksempelvis gennem udviklingen af nye screeningsværktøjer til at opdage den individuelle risiko for at udvikle demens.

Planen er, at forskerne vil følge op med yderligere studier. Eksempelvis kan det være interessant at få mere viden om, hvordan hjerneprocesserne ændrer sig med alderen eller hos personer med kognitive forstyrrelser.