Ny bog: Gadeliv på Nørrebro

I dag den 18. november udkommer en ny bog om gadekultur og hverdagsliv blandt primært unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Bogen, der er skrevet af adjunkt, dr.scient.soc. på Roskilde Universitet Hakan Kalkan, bærer titlen Veje til respekt - Om gadens liv på Nørrebro og er en bearbejdet udgave af Kalkans doktorafhandling Shababs - gadekultur, gadens økonomi og respekt på Nørrebro fra 2018, som i anledning af bogudgivelsen ligeledes udgives den 18. november med støtte fra Carlsbergfondet.

Ni års feltstudier

Både Veje til respekt - Om gadens liv på Nørrebro og Shababs - gadekultur, gadens økonomi og respekt på Nørrebro giver et nyt og unikt indblik i de forhold og sociale processer, der driver de unge mænd ud i et parallelt gadeliv.

Hakan Kalkans forskning har indebåret ni års feltarbejde, deltagerobservationer og interviews blandt unge mænd på kanten af samfundet, og resultaterne repræsenterer et fagligt kvantespring, der leverer helt ny indsigt i udsatte grupper og kriminelle subkulturer. Ikke mindst giver forskningen en dybdegående forståelse af og indsigt i den fremmedgørelse og marginalisering, der baner vejen for kriminalitet. En indsigt, som yderst få lignende internationale studier har formået at give.

Afvigende adfærd giver anerkendelse – ikke ringeagt

Ifølge Hakan Kalkan opstår gadekulturen overordnet i kraft af den rumlige koncentration af fattige og ringeagtede individer. Koncentrationen gør, at individerne kan reagere på deres problemer kollektivt - i kraft af deres interaktioner med hinanden.

Derigennem opstår der med tiden en alternativ kultur blandt de unge mænd på gaden, der legitimerer handlinger, som mange vil se som afvigende. Denne kultur tilbyder de unge mænd en alternativ anerkendelse samt alternative og illegale muligheder for økonomisk gevinst. Det tiltrækker de unge mænd, da de - i kraft af deres samfundsposition - har sværere ved at erhverve anerkendelse og materiel gevinst i mainstreamsamfundet.

”Eksempelvis medfører koncentrationen af drenge fra ufaglærte hjem i folkeskolen, at deres muligheder for at klare sig godt i skolen er ringere end andre børns i kraft af deres manglende kulturelle kapitel. Det betyder, at nogle af disse drenge i fællesskab kan reagere ved at udvikle en antiskolekultur, hvor det at være imod skolen og lave ballade bliver anerkendelsesgivende fremfor at være en kilde til ringeagt. Disse sociale processer er dog også betingede af en stempling som ballademagere, som de kan opleve i skolen, hvor de så tager denne ballademageridentitet på sig,” forklarer Hakan Kalkan. Han uddyber:

”Lad os tage eksemplet med en dreng, der bor i et middelklasseområde, hvor han er alene med sine ”fattigdomsproblemer”. Han stjæler så legetøj eller en cykel for at få det, som mange andre har. Det vil med stor sandsynlighed medføre fordømmelse fra de andre børn fra middelklassen. Hvis han i stedet er omringet af andre fattige, kan nogle af dem se det som en løsning på deres egne problemer i stedet for at fordømme det. På sigt vil disse drenge så igennem interaktionerne med hinanden kunne udvikle en kultur med alternative kriterier for anerkendelse. Hvor handlinger, herunder kriminalitet, vil blive legitimeret fremfor at blive opfattet som afvigende”.

Mangel på undersøgelser om gadekulturen

Hakan Kalkan begyndte i sin tid at studere gadekulturen, fordi der manglede viden på området i en dansk kontekst. Mens der eksisterer forskning om unge i institutionelle kontekster - såsom ungdomsklubber - eksisterer der kun enkelte kortvarige etnografiske feltarbejder af de unges liv på gaden, og disse har været foretaget af universitetsstuderende.

”Mere omfattende forskning eller langvarigt feltarbejde blandt de unge mænd eksisterede ikke i en dansk kontekst. Det betød, at vores viden om de unges liv på gaden var meget sparsom. Min afhandling og bogen tilbyder en grunding belysning af en problematik, der fylder meget i samfundsdebatten,” siger Hakan Kalkan og tilføjer:

”Jeg håber også, at min afdækning af de unge mænds kultur kan bruges til at forbedre indsatser og give beslutningstagere et bedre grundlag at træffe beslutninger på”.

Hakan Kalkan arbejder i øjeblikket på forskningsprojektet ”Veje ud af det kriminelle gadeliv”, som Carlsbergfondet støttede med en postdocbevilling i 2018.