Ny bog om moralske udfordringer i håndtering af grise- og menneskeliv

I en ny bog undersøger professor Mette Nordahl Svendsen, hvordan man i Danmark forvalter liv på grænsen. Bogen, der bærer titlen Near Human - Border Zones of Species, Life, and Belonging udkom for nylig på forlaget Rutgers University Press og giver et bud på, hvad det vil sige at være og ikke være et menneske og have leveværd.

Ifølge Mette Nordahl Svendsen er ’det menneskelige’, ’det leveværdige’ og ’det danske’ nemlig ikke iboende egenskaber, men derimod kategorier og tilstande, der aktivt etableres, når forskere og klinikere placerer både dyre- og menneskeliv i sociale relationer i tid og sted.

Velfærdsstatslig metabolisme

Danmark kan ifølge Mette Nordahl Svendsen ses som en slags ’velfærdsstatslig metabolisme’ eller ’stofskifte’, der så at sige lukker mennesker og dyr ind, som vurderes at kunne omsættes – metaboliseres - til økonomisk og kulturel bæredygtighed for velfærdsstaten. Samtidig sætter den velfærdsstatslige metabolisme grænser for dyr og mennesker, der ikke vurderes at have potentiale til at bidrage til velfærdsstatens bæredygtighed.

”Jeg argumenterer for, at idealer om solidaritet, inklusion og lige muligheder står centralt i politikker og praksisser, som ekskluderer forskellige former for såkaldte grænseliv – det være sig ufødte og for tidligt fødte børn, migranter, forskningsgrise og avlssvin”, fortæller Mette Nordahl Svendsen.

Grisen i barnet, barnet i grisen

Konkret har Mette Nordahl Svendsen undersøgt, hvordan for tidligt fødte grise bliver til næsten-mennesker i et dansk forskningslaboratorium. Og hvordan for tidligt fødte børns leveværd og menneskelighed bliver genstand for forhandling i en dansk neo-natalklinik.

”Jeg har blandt andet iagttaget, hvordan daglige praksisser i både griselaboratorium og menneskeklinik gør artsgrænserne porøse. Man får øje på barnet i grisen og grisen i barnet. Beskrivelsen af dagligdagen i forskning og klinikken forankrer jeg i en større fortælling om inklusionen og eksklusionen af forskellige grise og forskellige mennesker i Danmark. Desuden binder jeg forskellige fænomener som fosterdiagnostik, migrantpolitikker og vildsvinehegn sammen i en undersøgelse af, hvordan udvælgelse og eksklusion af liv – både grise- og menneskeliv – er fundamentale praksisser i en velfærdsstat, som er blevet et af de mest lige samfund i verden,” siger Mette Nordahl Svendsen. Hun tilføjer:

”Bogen udspringer af en nysgerrighed for at forstå, hvordan sundhed og medicin til mennesker er betinget af dyrs liv, lidelse og død. Jeg har været interesseret i, hvordan kategorien menneske er betinget af grisens liv, og hvordan grænser mellem gris og menneske sættes, når forskningsgrisen bliver til næsten-menneske.”

En dansk velfærdsressource

Ifølge Mette Nordahl Svendsen er grisen i en dansk sammenhæng særlig interessant, da den har været en væsentlig økonomisk ressource for opbygningen af velfærdssamfundet i begyndelsen og midten af det 20. århundrede. På så mange måder – politisk, økonomisk, symbolsk, landskabsmæssigt – er grisen og dens liv og død vævet ind i det danske samfund.

”Så hvordan kan dyret, som betragtes som indbegrebet af en fødevareressource, blive til næsten-menneske? Hvordan udspiller de daglige praksisser sig i forskningen, hvor grise både skal passes, som var de børn, og slås ihjel som almindelige grise?”, spørger Mette Nordahl Svendsen, der har undersøgt emnet gennem både etnografisk feltarbejde, interviews og dokumentanalyse.

Blandt andet har hun lavet feltarbejde i et forskningslaboratorium forsynet med 25 kuvøselignende gennemsigtige kasser, hvor der i hver lå en for tidligt født gris, som var blevet taget ud af soen ved kejsersnit før det normale fødselstidspunkt. Grisene blev passet dag og nat af et forskerteam, som blandt andet undersøgte effekten af fodring med råmælk fra køer på modning af tarme og hjerne. Efter at undersøgelserne var afsluttet, blev grisene slået ihjel, så deres døde kroppe kunne undersøges videnskabeligt og omsættes til ny viden om for tidligt fødte børn.

Mette Nordahl Svendsen har også lavet feltarbejde på en neo-natalklinik, hvor for tidligt fødte børn blev givet intensiv pleje for at få dem til at overleve samt mindske de forskellige handicaps, som de er i risiko for at få. Her fik forældrene mulighed for at give deres barn råmælk fra køer testet på grisene.

”Som samfund kan vi bruge resultaterne til at forstå, hvordan vores idealer om lighed og solidaritet er uomgængeligt forbundet med selektion og eksklusion af liv,” forklarer Mette Nordahl Svendsen.