Ny økonomisk model skal favne komplicerede voksenliv

Det er en stædig skævhed, der bliver ved med at hænge uafklaret over det danske arbejdsmarked: kønsmæssige, økonomiske uligheder mellem mænd og kvinder.

Årtiers solid forskning på tværs af fag har belyst rigtig mange facetter af problemet. Det at få børn spiller for eksempel en stor rolle. I Danmark skyldes 80 procent af lønuligheden mellem mænd og kvinder børn og ikke for eksempel ulighed i uddannelsesniveau. Men flere svar ønskes på komplekse sammenhænge.

Fravær af ligeløn og lige stor pensionsopsparing er eksempelvis fortsat en udfordring både for den enkelte og for samfundet. I dag har mænd cirka 23 procent mere pensionsformue end kvinder ved 60-64-årsalderen. Hvis kvinder ikke har en tilstrækkelig stor pensionsopsparing, og den gennemsnitlige levealder stiger, kan det på sigt også få betydning for statens økonomi. 

Økonom og forskningsleder Thomas H. Jørgensen, Københavns Universitet, går til problemstillingen ud fra en teoretisk økonomisk vinkel på Center for Economic Behaviour and Inequality, CEBI. Han er netop i fuld gang med at rulle et nyt, stort fireårigt forskningsprojekt ud om emnet: ’LIFE: Labour Supply and Inequality Within Families’. 

“LIFE skal producere ny forskning om, hvordan politisk-økonomiske tiltag kan forme uligheder i familier og i samfundet generelt,” fortæller Thomas H. Jørgensen. 

Tiltagene kan for eksempel være lovgivning om børnepasningsmuligheder og barselsorlov, og forskerholdet vil blandt andet se på, hvordan lovgivning utilsigtet kan komme til at forstærke den eksisterende kønsmæssige ulighed mellem mænd og kvinder og påvirke udbuddet af arbejdskraft i samfundet.

Fokus på ulighed i selve familien

Hypotesen bag forskningsprojektet er, at en del af kønsuligheden på arbejdsmarkedet skyldes ulighed i eksempelvis arbejdsmarkedserfaring og ønsker inden for parforholdet. 

“Mænd er i gennemsnit to år ældre end deres kvindelige partner. Det betyder, at de ofte er et andet sted i deres karriere. Det kan give mening inden for husholdningen, at personen med en mindre udviklet karriere, typisk kvinden, står for den fleksible del af husholdningen, altså at tage børn til lægen, tandlægen og så videre. Det er måske relativt set små ting, men det kan betyde, at fædre kan fokusere på job, der ikke kræver fleksibilitet. Oftest vil sådanne job være associeret med højere løn og bedre forfremmelsesmuligheder,” forklarer Thomas H. Jørgensen og uddyber: 

“En relativ lille forskel inden for parret – det er jo måske ikke så tit, at denne fleksibilitet bliver udnyttet – kan altså have store konsekvenser for uligheden på arbejdsmarkedet. Det er grundtanken i projektet. Om det så er forskellige ønsker eller normer, der gør, at fordelingen bliver sådan i hjemmet, er et åbent spørgsmål.”

Det er noget nyt for den type forskning også at undersøge ulighed i selve familieenheden. Denne form for ulighed bliver typisk ikke inkluderet, når økonomisk-politiske tiltag verden over bliver vurderet ud fra deres indvirkning på forskellige mål for ulighed. 

“Flere end 50 procent af husholdninger i OECD-lande består af par, så at forstå ulighed i selve husholdningen er nøglen til at forstå ulighed generelt og specifikt kønsulighed,” understreger han.

Kvinder og mænd - magt og partnerskab

En central hjørnesten i projektet består i at udvikle økonomiske modeller, der kan favne en kompleks virkelighed og levere pålidelige prognoser, når det gælder kønsmæssig ulighed og/eller balance i for eksempel nye lovforslag. Tanken er på sigt at kunne “stressteste” nye tiltag med modellerne på et tidligt stadie.

De tidligere økonomiske modeller har haft flere svagheder, når det gjaldt forståelse og indsigt i mænd, kvinder og arbejdsmarked. Og hvad der påvirker ulighed. 

En markant mangel er, understreger Thomas H. Jørgensen, at økonomer har anset ægteskabet eller partnerskabet for en enhed og ikke to individer, når det gælder økonomisk adfærd.   

“Det meste af den eksisterende litteratur og forskning benytter meget simple modeller for familiers adfærd. Enten antages det, at familien opfører sig som én enig enhed, eller også antages det, at fremtiden som udgangspunkt ikke betyder ret meget. Men det økonomiske miljø og familiers beslutninger er dynamiske. Det betyder noget, hvad vi forventer om fremtiden,” forklarer han.

Han arbejder derfor med at videreudvikle en ny klasse af økonomiske modeller, hvor mænd og kvinder tages alvorligt som individer, der gennem livet indgår i partnerskaber, hvor de forhandler om ”magt” i forholdet. Modellerne tager udgangspunkt i nogle af de nyere modeller, der er kommet frem i løbet af de seneste 20 år. 

Uligheder i forhandlingskraft, magt og ressourcer kan have store konsekvenser for, hvordan folk sparer op til alderdom, deltager i arbejdsmarkedet og afsætter tid til børnepasning og fritid. Eksempelvis tyder danske data på, at kvinder bruger omkring 50 procent mere tid på børnepasning og arbejde i hjemmet i forhold til mænd.

Større indtjening - større magt

Set i disse teoretiske rammer er individer fokuserede på deres eget bedste og indgår partnerskaber, hvis det er optimalt. 

“Når man er i et partnerskab, forhandler man om, hvordan kagen – altså magten – skal skæres. En persons magt afhænger af, hvor afhængig personen er af parforholdet. Hvis eksempelvis en person har helt vildt gode indtjeningsmuligheder i forhold til partneren, vil personen kunne opnå større magt i parforholdet, fordi denne indtjeningsmulighed kan tages med ud af forholdet, hvis de går fra hinanden. Det kaldes outside-optionen,” fortæller Thomas H. Jørgensen.

Idéen i forskningsprojektet er også at undersøge, hvordan politisk-økonomiske tiltag kan påvirke afhængigheden mellem partnere. En tese er, at familie-relaterede ydelser fra staten kan påvirke mænds og kvinders outside-option forskelligt, hvis det som udgangspunkt er moderen, der bærer de største omkostninger ved at have børn. 

Projektet vil benytte og belyse konkrete eksempler på politisk-økonomiske tiltag og ændringer i Danmark og andre lande, der påvirker folks outside-option. 

“Ved at se på om disse reformer har påvirket adfærden af par, kan vi sige noget om, hvorvidt magtforholdet er blevet ændret. Eksempelvis planlægger vi at se på en reform i Danmark, hvor private pensioner ikke skulle deles med en ægtefælle ved skilsmisse. Sådan en reform reducerer outside-optionen for folk med relativt få private pensioner i forhold til deres partner,” forklarer Thomas H. Jørgensen.

Blinde vinkler og komplicerede kvindeliv

Thomas H. Jørgensen går til projektet med stor interesse for selve uligheden, men også med incitament til at rykke faget økonomi fremad og væk fra tidligere blinde vinkler på kønsmæssig ulighed. 

“De tidlige økonomiske beregningsmodeller brugte for eksempel kun mænd som standard, når der skulle kigges på et livsforløb. Undersøgte man, hvordan det at få børn påvirkede deres økonomi over tid, ja så påviste modellerne ingen påvirkning eller udsving,” forklarer han. 

Når kvinder og kvinders liv ikke blev inddraget i beregninger, skyldtes det, at deres liv simpelthen blev vurderet til at være for komplicerede til, at beregningsmodeller kunne tage højde for dem. Dermed gik en masse viden og indsigt tabt. 

Faget økonomi er langtfra det eneste, der i årtier har betragtet kvinders liv og kroppe som for komplicerede at inddrage i forskning. Medicinsk forskning undlod eksempelvis indtil for nyligt at bruge hunmus i deres forsøgslaboratorier, da disse med deres hormoner og graviditeter simpelthen gjorde tingene for komplicerede. Noget, der har haft betydning, når man har testet for eksempel medicin på musene.

En økonomisk model kræver computerkraft

Jo flere ting, man vil have svar på fra en økonomisk model, desto større krav stiller det til computerkraft og opbygning af algoritmer. Selvom der er sket en enorm udvikling i computerkraft, er det at få tilstrækkelig computerkraft meget ofte flaskehalsen i sådan et projekt. 

Takket være LIFE-forskningsprojektet får Thomas H. Jørgensen og hans kolleger heldigvis nu mulighed for at realisere og opbygge den nødvendige kapacitet. Men hvordan bygger man egentlig en økonomisk model?

Thomas H. Jørgensen ser en parallel til meteorologers arbejde med at bygge en vejrmodel, der kan levere pålidelige vejrprognoser. Det kræver, at rigtig mange statistikker og informationer fra et stort antal variable faktorer bliver hældt ind i modellen, så den kan tage forbehold for en bred vifte af mulige udfald. 

Konkret benytter Thomas H. Jørgensen de unikke danske registerdata fra Danmarks Statistik, hvor partnere og børn kan linkes over mange år, til at disciplinere sine økonomiske modeller. 

Eksempelvis benytter han pars timing og antal af børn, hvor meget hver partner arbejder, deres indkomst, og hvordan de vælger at spare op gennem livet. Derudover indsamler forskerne spørgeskemadata om pars tidsforbrug i hjemmet på forskellige opgaver såsom rengøring, madlavning og børnepasning, som kan linkes til og komplimentere de danske registerdata.
  
Forenklet forklaret bliver data fra individers egentlige adfærd og valg altså kombineret med teoretiske modeller for optimal adfærd i forsøget på at forudsige mulige udfald af for eksempel nye politisk-økonomiske reformer.

Ulighed er international

Nu fortsætter researcharbejdet på LIFE-projektet med de internationale samarbejdspartnere på Oxford University i England, universiteterne Stanford og Georgetown i USA og The Chinese University of Hong Kong. 

For kønsmæssig ulighed er et internationalt problem. Udover at påvirke den enkeltes privatøkonomi påvirker denne nemlig også makroøkonomien med netop udbuddet af arbejdskraft. Er der for eksempel få eller ingen børnepasningsmuligheder i et land, er det typisk kvinder, der forlader arbejdsmarkedet og bliver hjemme. 

”Vores mål er at være med til at belyse, hvordan observeret ulighed kan begynde som små forskelle inden for familien og sprede sig som ringe i vandet. Forhåbentlig vil vores forskning være med til at udvide de gængse regnemetoder ved evaluering af reformer både i Danmark og internationalt,” slutter Thomas H. Jørgensen.

Videnskabshistorier er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet.