Nyopdaget billeart har parringsorgan som en oplukker
Loncovilius edwardsianus kravler mellem blade i den tempererede valdivianske regnskov ved Chiloé, Los Lagos, Chile. Foto: Matías Gargiulo, igennem iNaturalist
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget seks nye billearter i Sydamerika. Den ene af arterne har et helt specielt parringsorgan, der ligner en oplukker, hvilket har fået forskerne til at opkalde den Loncovilius carlsbergi efter Carlsbergfondet, som har støttet forskningen.
På et insekt er kønsorganerne den del, der evolutionært udvikler sig forskelligt fra art til art.
Derfor er det ofte kønsorganerne, som insektforskere undersøger som noget af det første, når de skal beskrive arter.
”Kønsorganet på hver art har en unik form, som sikrer, at arten reproducerer sig med samme art,” fortæller biolog og postdoc ved Museum für Naturkunde i Berlin Aslak Kappel Hansen, der som entomolog netop arbejder med at artsbeskrive insekter.
Ved særligt at nærstudere kønsorganerne på biller, som i årtier har ligget hengemt i insektsamlingen i kernen af Statens Naturhistoriske Museum i København og andre naturhistoriske samlinger verden over, har han og kollegerne José L. Reyes-Hernández, Josh Jenkins Shaw og Alexey Solodovnikov opdaget seks nye arter af rovbille-slægten Loncovilius. Opdagelsen er netop publiceret i tidsskriftet Zoological Journal of the Linnean Society.
Opkaldt efter Carlsbergfondet
Især én af de seks biller viste sig at være udstyret med et kønsorgan, som straks skabte associationer hos forskerne.
“Denne art er blandt andet karakteriseret ved, at hannen har et kønsorgan, der minder bemærkelsesværdigt meget om en øl-oplukker. Derfor syntes vi, at det var oplagt at dedikere arten til Carlsbergfondet, som har støttet den frie forskning gennem mange år. Den støtte bidrager til, at der bliver opdaget nye arter på vores planet,” siger Aslak Kappel Hansen.
Hvorfor billens penis har udviklet sig til netop denne kuriøse facon, ved forskerne ikke.
Den nye art dedikeret til Carlsbergfondet, Loncovilius carlsbergi.
Stregtegning af det hanlige kønsorgan af Loncovilius carlsbergi, der set fra siden ligner en øloplukker.
Loncovilius edwardsianus kravler mellem blade i den tempererede valdivianske regnskov ved Chiloé, Los Lagos, Chile. Foto: Matías Gargiulo, igennem iNaturalist
Den nye art dedikeret til Carlsbergfondet, Loncovilius carlsbergi.
Stregtegning af det hanlige kønsorgan af Loncovilius carlsbergi, der set fra siden ligner en øloplukker.
Loncovilius edwardsianus kravler mellem blade i den tempererede valdivianske regnskov ved Chiloé, Los Lagos, Chile. Foto: Matías Gargiulo, igennem iNaturalist
Klimaforandringerne vil få bestanden til at skrumpe
Generelt ved man stadig meget lidt om Loncovilius-billerne, som kun findes i Chile og Argentina. Man ved dog, at de er særlige, fordi de lever på blomster – og dermed er ret lette at få øje på sammenlignet med langt de fleste rovbiller, der bor på jorden i døde blade, under bark eller på svampe.
”Vi formoder, at de spiller en vigtig rolle i økosystemet. Så det er bekymrende, at man ikke ved mere om denne type biller, da vi nemt kan miste arter som disse, før vi overhovedet opdager dem,” siger Aslak Kappel Hansen og tilføjer, at der stærkt er brug for mere opmærksomhed på verdens millioner af ukendte arter, før det er for sent.
Klimaforandringerne skubber nemlig på den biodiversitetskrise, som kloden allerede befinder sig i. Og det vil formentlig også gå ud over de nyfundne biller.
For mindst tre af Loncovilius-arterne er der ifølge forskerne risiko for, at mere end halvdelen af der deres habitat vil forsvinde inden 2060. Hertil kommer, at mange flere arter formentlig bliver påvirket af klimaændringerne.
Om Loncovilius
Loncovilius-billerne er cirka én centimeter lange. De lever i områder af Chile og Argentina, der strækker sig fra lavlandet op til 2600 meters højde. Et af Loncovilius’ specielle træk er, at de har klæbrige børster på alle ben, hvor andre rovbiller kun har disse på forbenene. Disse børster gør det nemmere for billen at holde sig fast til ting. Forskernes gæt er, at Loncovilius på denne måde har erhvervet evnen til at klatre på blomster og vegetation.
Biodiversitetskrisen kalder på opdagelsen af nye arter
I disse år uddør arter hurtigere end nogensinde før. Hver dag mister vi op mod 150 arter på kloden.
Samtidig er langt størstedelen af Jordens arter ukendte for os, så det endelige antal må tænkes at være væsentlig højere.
Forskerne anslår nemlig, at hele 85 procent af alle arter på Jorden stadig ikke er formelt navngivet og beskrevne.
Mange arter uddør uden nogensinde at have fået et navn eller at være blevet anerkendt af hverken videnskaben og derfor heller ikke af mennesker som sådan.
Men en formel artsbeskrivelse er vigtig, fordi naturbeskyttelse er afhængig af viden om hvilke arter, der lever i et bestemt område.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.