Nyt storværk kaster lys over antikt teater i den oldgræske by Kalydon
Scenebygning i den oldgræske by Kalydon set fra oven.
Resultaterne af en mangeårig danskledet udgravning af et teater beliggende i den oldgræske by Kalydon foreligger nu i et nyt, illustreret tobindsværk ’The Ancient Theatre at Kalydon in Aitolia’. I spidsen for både udgravningen og udarbejdelsen af værket stod arkæolog og tidligere samlingschef ved Ny Carlsberg Glyptotek Rune Frederiksen. Ulykkeligvis gik Rune Frederiksen bort i august i år - blot få dage før værket, som han heldigvis nåede at se færdigt, udkom på Aarhus Universitetsforlag.
Det græske teater som institution og de overleverede dramaer fra den tid udgør i dag nogle af vores vigtigste levn fra den klassiske oldtid. Men også teatrenes byggestil og arkitektur kan den dag i dag forsyne os med vigtig viden om, hvordan livet i oldtiden udspillede sig.
Et eksempel på det foreligger nu i form af et nyt storværk om et af oldtidens enestående teatre opført i den græske bystat Kalydon. Værket, der bærer titlen The Ancient Theatre at Kalydon in Aitolia, er en grundvidenskabelig udgivelse i to bind, som fremlægger resultaterne af en dansk-græsk arkæologisk udgravning og efterfølgende studiekampagner gennemført i årene 2011 til 2020.
Værket er redigeret af lederen af det græske ’Ephorate of Classical Antiquities i Messolonghi’ Olympia Vikatou og arkæolog og tidligere samlingschef på Ny Carlsberg Glyptotek Rune Frederiksen, der gik bort i august i år.
Firkantet danseplads
I oldtiden udgjorde et teater ikke blot rammen omkring et skuespil. Teatrene fungerede på mange måder som et samlingspunkt, hvor kultur og viden blev udvekslet og delt, og hvor folk mødtes og lod sig oplyse og inspirere. Det har for eksempel været hævdet, at det antikke athenske drama spillede en rolle i udviklingen af demokratiet.
I dag kender vi til eksistensen af hundredvis af antikke græske teatre. Teatret i Kalydon er imidlertid helt unikt, da det i modsætning til andre teatre på den tid er opbygget med en firkantet danseplads på 250 kvadratmeter og sæderækker til publikum, der former sig herefter.
I værkets bind ét, der bærer titlen Architecture, indføres der grundigt i teateranlæggets bygning og arkitektur. Endvidere belyses teatrets arkitekturhistoriske og dramaturgiske betydning. I bind to Excavation Contexts and Finds fremlægges udgravningens resultater og de fund af blandt andet keramik, mønter, glas og lamper, der er gjort i forbindelse hermed.
Undervejs sandsynliggør Rune Frederiksen og Olympia Vikatou, at antikke teatre arkitektonisk har udviklet sig gradvist fra en rektangulær eller firkantet form til en halvcirkulær form. Dette er nyt og står i modstrid med den hidtidige gængse opfattelse, at den halvcirkulære form skulle være opfundet én gang af én bestemt arkitekt.
Udgravning pågår, juli 2012. Det er tydeligt, hvordan de eksponerede lag af grundfjeld er ansvarlige for formen på bakkesiden, og hvordan de fortsætter med at hælde nedad mod øst ud over udgravningen.
Den ydre side af Skene West Wall med fundament, jord med sten og fast klippegrund under (efter fjernelse af kontekst A56NW.5). I forgrunden til højre, den vestlige ende af Skene South Wall, til venstre West Ramp South Wall. Set fra vest.
Detalje af fundamentet til sæderække i øvre centrale vestlige del af koilon. Set fra øst.
Scenebygning set ovenfra. Nord er opad.
Lag af kampesten og sten bag Skene South Wall, som er renset i Z30.3 og set fra nord.
Plan over teatret i Kalydon.
Et overblik over en gravkiste med to afdækkede skeletter.
Teatret som forsamlingspunkt
Teatret i Kalydon, der takket være udgravning nu meget præcist kan dateres til årene omkring 250 f.v.t., blev ved et tilfælde opdaget tilbage i 2001 i forbindelse med et dansk-græsk udgravningsprojekt. I begyndelsen var der dog tvivl om, hvorvidt der var tale om et teater.
Rune Frederiksen, der havde skrevet universitetsspeciale om græske teatres arkitektoniske form, kunne imidlertid hurtigt se, at anlægget sandsynligvis måtte være et teater, blot af en speciel form. Da scenebygningen blev fundet i 2002, var det tydeligt, at der var tale om et teater, hvilket de efterfølgende undersøgelser, som endte med en totaludgravning, har bekræftet.
Anlægget kan dog sagtens have tjent alle mulige andre forsamlingsbehov, herunder politiske, retslige og religiøse. Teatret var nemlig det eneste sted, hvor en stor gruppe mennesker kunne modtage et budskab på én gang, og derfor har det formentlig også spillet en central rolle i samfundets politiske liv.
Halvcirkulær form gav bedre akustik
I forbindelse med udgravningsprojektet blev hele teateranlægget laserscannet i 2014, og der blev lavet en datamodel, som har understøttet den klassiske arkitektoniske håndtegning. Desuden er der på baggrund af tegninger blevet udformet en 3D-model af teatret, som har gjort det muligt at lave såkaldte arkæo-akustiske simulationer.
Simulationerne viser, at den firkantede teaterbygning havde akustiske udfordringer, som den halvcirkulære ikke havde. Dog ser den firkantede bygning visse steder ud til at have en lige så god og effektfuld akustik som den halvcirkulære bygning.
Værket The Ancient Theatre at Kalydon in Aitolia er udkommet i serien Monographs of the Danish Institute at Athens. I alt har 18 forskere, arkæologer, arkitekter og en ingeniør fra Danmark og Grækenland bidraget.
Carlsbergfondet har gennem flere bevillinger støttet både udgravningerne, forskningen og udgivelsen af værket.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.