Planter skal fjerne plastik fra naturen

Hvordan skal det gå alverdens levende organismer i takt med, at plastik spredes i naturen? Og hvilke konsekvenser har det, at planter sågar optager mikro- og nanoplastik i eksempelvis stængler og rødder?

Længe har forskere udtrykt bekymring over den stigende mængde plast i naturen. Nu foreslår et dansk/kinesisk forskerhold med forankring på Syddansk Universitet imidlertid at udnytte mekanismen til miljøets egen fordel. For hvorfor ikke målrettet bruge planter som et miljøvenligt redskab til at opsamle og nedbryde plastikpartikler?

Ideen blev for nylig fremlagt i en videnskabelig artikel ’The power of green: Harnessing phytoremediation to combat micro/nanoplastics’ publiceret i tidsskriftet Eco-Environment and Health. Forskerholdet bag artiklen har deltagelse af lektor, ph.d. Elvis Genbo Xu, der i 2023 modtog en Infrastruktur-bevilling fra Carlsbergfondet til projektet ’On the hunt for nanoplastics and their biological impact’.

I artiklen argumenterer forskerne for, at planter kan være et effektivt supplement til alle de andre metoder, der findes til at fjerne plastik fra naturen. Det kræver dog, at der specifikt søges efter de planter, der vil være mest effektive til opgaven.

Vandplanter særligt velegnede

Forskerne har foreløbig studeret forskellige planters evne til at optage mikro- og nanoplastik i laboratoriet. De beskriver eksempelvis, at en plante som favabønnen (Vicia faba) via sine rødder er i stand til at adsorbere 100 nanoplastik-partikler i løbet af to dage.

Adsorption vil sige, at partiklerne sætter sig på rødderne og skal ikke forveksles med absorbere, som betyder ’at optage’. Også planter som hvede og salat kan binde plastikpartikler til sine rødder eller optage dem i blade eller stængler, viser studiet.

Forskerne fremhæver dog vandplanter som særligt interessante, da disse kan fjerne plastikpartikler fra vandmiljøet, hvor der ofte findes større koncentrationer.

Den almindelige vandhyacinth (Eichhornia crassipes) har eksempelvis en evne til at adsorbere plastikpartikler, som sætter sig på planten. Sammen med andre lignende vandplanter som eksempelvis andemad (Lemna minor) kan den derfor være egnet til at fungere som et filter, der indfanger mikro- og nanoplastik i vådområder.

Forskerne foreslår på den baggrund at anlægge bælter af plastik-optagende planter på steder, hvor vi ved, at der akkumuleres nano- og mikroplastik. Det kunne eksempelvis være langs motorvejene, hvor der slides store mængder mikroplastik af bildæk.

Bælterne ville på den måde fungere som et filter, der fanger plastikpartiklerne, inden de breder sig til det øvrige landskab eller bliver vasket ud i vandløb med regnen. På lignende vis kunne man forestille sig at placere bælter af vandplanter i vandløb eller ved rækker af træer, der opfanger plastikpartikler fra luften.

Planter kan ikke løse problemet alene

I Danmark produceres der cirka 350.000 tons plastikaffald om året. Heraf går 57 procent til forbrænding, 28 procent til eksport, 13 procent til genanvendelse og to procent til deponi ifølge tal fra Det Nationale Plastikcenter i 2016. På verdensplan er produktion af plastik enorm. Indtil videre er der produceret 9 milliarder tons, hvoraf kun 9 procent er genbrugt, konkluderer forskerne i artiklen.

Store mængder plast havner således i naturen, hvor det støt og roligt gennem årene nedbrydes til mindre og mindre partikler – det som vi i dag betegner mikro- og nanoplastik.  

At få planter til at optage mikro- og nanoplastik er derfor ikke nok til at løse verdens problemer med mikro- og nanoplastik, som findes overalt: i luften, i vandet og i jorden. Intet menneske kan undgå partiklerne, for de findes i den luft, vi indånder og det vand, vi drikker. Derfor er der brug for mange forskellige måder at fjerne dem på, inden de forurener miljøet.