Portrætmaleri forbandt Danmarks og Englands kongelige i århundreder

Danmark og England har en lang fælles historie. Det afslører sig ikke mindst, når man kaster blikket på portrætmaleri fra perioden 1600 til 1920. Især efter at Christian IV’s søster Anna af Danmark i 1589 giftede sig med den skotske konge Jakob og blev dronning af England i 1603, opstod der en livlig udveksling af både familieportrætter og portrætmalere mellem det danske og det engelske hof. 

Nu foreligger en ny bog Dansk-Engelsk Portrætkunst, som behandler danske portrætkunstneres virke i Storbritannien samt britiske maleres aktiviteter i Danmark i århundrederne efter Christian IV. Bogen baserer sig på resultaterne af den danske del af et tværfagligt forskningsprojekt med titlen ”Danish-British Portraiture from the Renaissance to the Present Day”, som Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg modtog støtte til fra Carlsbergfondet i 2015.

Konkret har projektet foretaget sammenlignende studier af det ikonografiske udtryk af udvalgte kunstnere og portrætterede, ligesom kildemateriale fra blandt andet Rigsarkivet i København, British Library, Frederiksborg Slot og National Portrait Gallery er blevet gransket. Med udgangspunkt i værkerne fortælles der desuden om livsskæbner, som har været med til at binde Danmark og Storbritannien sammen.

”Formålet har været at se med nye øjne på de kunstneriske frembringelser og den interaktion, der var mellem kunstnere i de to lande fra 1600 til 1920. Vi har også inddraget kunstnere fra andre lande, der har virket både i Danmark og Storbritannien og således fungeret som kulturtransmittere. At dykke ned i portrætkunsten har generelt været en måde at få større indblik i den kulturelle udveksling og påvirkning, der har fundet sted mellem Danmark og Storbritannien gennem tiden,” siger forsker bag projektet og forfatter til bogen Stefan Pajung.

Portrættet som middel til iscenesættelse og ”propaganda”

Hvor Danmark i dag i høj grad er påvirket af kulturelle strømninger fra de britiske øer, var det imidlertid ikke tilfældet dengang. Både indenfor malerkunsten og på en lang række andre felter var det i højere grad kulturelle strømninger fra Frankrig, Nederlandene, Italien og Tyskland, der påvirkede udviklingen i Danmark.

De dansk-engelske påvirkninger foregik derfor i periodens første århundreder i vidt omfang inden for royale cirkler, hvorfor bogen primært kredser om portrætter af kongelige, der gennem giftermål skabte et særligt bånd mellem de to nationer. Det gælder blandt andet Anna af Danmark omkring år 1600, prins Jørgen omkring 1675 samt dronningerne Louise og Caroline Mathilde omkring hhv. år 1750 og 1770. Det var således et fåtal af ikke-kongelige danskere, der blev malet af engelske kunstnere. Og når dette endelig skete, drejede det sig for det meste om danske gesandter i London og deres hustruer.

”Der er ingen tvivl om, at de kongelige anså og benyttede portrætter som et middel til personlig iscenesættelse og ”propaganda”. Omfanget af udvekslingen af portrætter mellem de to kongefamilier var så betydeligt, at den engelske forfatter Horace Marryat under en rejse til Frederiksborg i sommeren 1859 bemærkede, at den danske samling af portrætter af medlemmer af det engelske kongehus langt overgik, hvad National Portrait Gallery i London kunne fremvise”, siger Stefan Pajung. 

Danske kunstnere opnåede først sent anerkendelse

Af danske hofmalere, der tog turen til London, kan næves Jacob van Doort og Franz Cleyn. Især Cleyn havde en lang karriere her.

I løbet af 1800-tallet søgte flere danske kunstnere at gøre deres lykke i Storbritannien, hvor enkelte som Laurids Tuxen, Elizabeth Jerichau Baumann og til en vis grad C.A. Jensen fik succes. Det var dog først med store udstillinger af dansk malerkunst i hhv. London i 1906 og Brighton i 1912, at englænderne begyndte at få øjnene op for dansk malerkunst. Med udstillingen på V&A i London i 1948 blev den engelske interesse for dansk kunst og design for alvor vakt og har holdt ved lige siden.

Forskningsprojektet ”Danish-British Portraiture from the Renaissance to the Present Day”, der ligger til grund for bogen, har været støttet af Carlsbergfondet med et postdocstipendium.