Træer højt på nordlige breddegrader kan øge den globale opvarmning

Efterhånden som klimaet bliver varmere, kan træer plantes længere og længere mod nord. Da træer samtidig kan opsuge store mængder CO2 fra atmosfæren, kan plantning af høje træer bidrage til at modvirke den globale opvarmning, lyder vurderingen.

Nu peger et internationalt forskerhold imidlertid på, at denne logik ikke gælder for træer beliggende højt på den nordlige halvkugle. Tværtimod kan træplantning her decideret bidrage til at forværre den globale opvarmning.

I en nylig publiceret videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Geoscience argumenterer forskerholdet for, at de unikke egenskaber ved arktiske og subarktiske økosystemer gør dem dårligt egnede til træplantning som klimaforanstaltning.

"Jord i Arktis lagrer mere kulstof end al vegetation på Jorden. Denne jord er sårbar over for forstyrrelser, såsom opdyrkning til skovbrug eller landbrug, men også træernes rødder. De mange lyse timer i foråret og den tidlige sommer, når sneen stadig ligger på jorden, gør også energibalancen i denne region ekstremt følsom over for, at overfladen bliver mørkere. Grønne og brune træer optager nemlig mere varme fra solen end hvid sne,” forklarer artiklens hovedforfatter, adjunkt på Aarhus Universitet Jeppe Aagaard Kristensen. Han står bag forskningsprojektet ’Carbon zoogeochemistry in the Arctic through time’ støttet af Carlsbergfondet.

Desuden er områderne omkring Nordpolen i Nordamerika, Asien og Skandinavien udsat for naturlige forstyrrelser i form af skovbrande og tørke, der dræber vegetationen. Disse forstyrrelser vil blive både hyppigere og mere alvorlige med klimaforandringerne.

"Sådanne steder er det risikabelt at være et træ, især som en del af en ensartet plantage, der er mere sårbar over for den slags forstyrrelser," siger Jeppe Aagaard Kristensen og påpeger, at det kulstof, der er lagret i træer her, risikerer at blive frigivet til atmosfæren inden for få årtier.

Fokus på Jordens energibalance

Både regeringer og virksomheder har ellers støttet store træplantningsprojekter i Grønland og andre steder i Arktis som en måde at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringer på. Projekterne er dog et klassisk eksempel på en klimaløsning, som har en ønsket effekt i én sammenhæng, men den modsatte effekt i en anden.

"Klimadebatten er meget fokuseret på kulstof, fordi den vigtigste måde, mennesker har ændret Jordens klima på i det sidste århundrede, er ved at udlede drivhusgasser fra forbrænding af fossile brændstoffer. Men kernen i klimaforandringer handler om, hvor meget solenergi, der bliver i atmosfæren, og hvor meget der slipper ud igen. Det er det, vi kalder Jordens energibalance," forklarer Jeppe Aagaard Kristensen.

Drivhusgasser er en vigtig faktor for, hvor meget varme der kan undslippe Jordens atmosfære. Men ifølge forskerne er mængden af sollys, der reflekteres tilbage til rummet uden at blive omdannet til varme - kendt som albedoeffekten - vigtigere end kulstoflagring for den samlede energibalance ved høje breddegrader.

Forskerne opfordrer derfor til et mere nuanceret blik på Jorden som system for at identificere naturbaserede løsninger, der ikke kompromitterer det overordnede mål: at bremse klimaforandringer.

Store planteædere i stedet for træer

Hvad kan vi så gøre for at modvirke global opvarmning ved høje breddegrader? Forskerne foreslår, at man i stedet samarbejder med lokale samfund i arktiske og subarktiske områder om at understøtte bæredygtige bestande af store planteædere såsom rensdyr.

Der findes god dokumentation for, at store planteædere påvirker plantesamfund og sneforhold på måder, der reducerer opvarmning. Det sker som følge af åbne tundralandskaber og store planteæderes søgning efter vinterføde, som tilsammen bidrager til at sænke jordtemperaturer og reducere permafrosten.

Forskerne understreger dog, at det er vigtigt at tage hensyn til biodiversitet og de lokale samfunds levevilkår i bestræbelserne på at finde naturbaserede klimaløsninger. De minder også om, at der kan være gode grunde til at plante træer højt mod nord, eksempelvis behov for selvforsyning med tømmer.