Vores opmærksomhed er ikke ødelagt – den virker næsten for godt

Vi hører ofte, at vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor techfirmaer som Google, Apple og Facebook præsenterer os for en overvældende mængde uimodståelig information, som stjæler vores tid og opmærksomhed.

Nu viser et nyt videnskabeligt studie imidlertid, at vores evne til at fastholde opmærksomhed fungerer forbløffende godt. Evnen gør os nemlig i stand til at opnå lige præcis det, vores hjerner allerhelst vil have, nemlig belønninger.

Forskningsresultaterne er for nylig publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance under titlen ’Testing Biased Competition Between Attention Shifts’. Bag studiet står blandt andre professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet Søren Kyllingsbæk, der sammen med lektor Thor Grünbaum leder Semper Ardens Advance-projektet ’Selection in Cognition’.

Tusindvis af opmærksomhedstests

Forskerne har undersøgt, hvad der får personer til at rette deres opmærksomhed mod og vælge en bestemt handling, når de bliver præsenteret for en række forskellige handlemuligheder.

Gennem kontrollerede eksperimenter har de testet forsøgspersoners opmærksomhed ved at give dem mulighed for at vælge mellem en række bokse på en computerskærm, som repræsenterede mellem 1 og 9 point. Hver boks var associeret med et hjørne på skærmen, hvor der blev vist et tilfældigt bogstav. Opgaven var så at rapportere et af bogstaverne og dermed tjene de point, som boksen repræsenterede.

”Vores forsøgspersoner blev præsenteret for fire bokse på én gang og skulle lynhurtigt flytte deres opmærksomhed til en af mulighederne. Opmærksomhedsskiftet markerede de ved at indtaste et bogstav, som blev præsenteret i hjørnet af skærmen. Processen skulle gentages mange tusinde gange af hver enkelt forsøgsperson, så vi kunne være sikre på, at der ikke var tale om tilfældigheder”, forklarer Thor Grünbaum.

Belønning virker

Eksperimenterne viser ifølge forskerne, at vi forbereder flere opmærksomhedsskift på samme tid. Det vil sige, at flere opmærksomhedsskift konkurrerer samtidigt.

”Ved at associere de forskellige skift med forskellige belønninger kan vi vise, at skiftet associeret med den højeste belønning som regel vinder. Eksperimenterne dokumenterer derfor, at belønning er en afgørende faktor, der bestemmer, hvad vi lægger mærke til og husker at gøre, når vi bliver præsenteret for flere muligheder”, lyder det videre fra Søren Kyllingsbæk.

Forskerne argumenterer på den baggrund for, at det er upræcist at tale om, at den digitale verden stjæler eller kontrollerer vores opmærksomhed. Det forholder sig nærmest omvendt. Den gør os hyper-opmærksomme og dermed i stand til at vælge lige præcis det indhold, der giver os den største belønning, når vi bliver præsenteret for en lang række muligheder.

Det, techfirmaerne udnytter, er med andre ord subjektive værdier ved at belønne vores opmærksomhedsskift og handlinger.

Brud med vanetænkning

Det er også udbredt at tænke på vaner som svære at bryde. Men også her kan eksperimentet fortælle os noget vigtigt.

Forsøgspersonerne brugte nemlig meget tid på at lære at forbinde en enkelt boks til et bestemt hjørne af skærmen. En handling, der minder om en vanehandling. Alligevel valgte de under eksperimentet at handle efter, hvor belønningen lå, når de blev præsenteret for fire konkurrerende handlemuligheder, hvoraf de kun havde kort tid til at beslutte sig for én af dem.

Forskerne kunne nemlig se, at den handling, der havde den højeste subjektive værdi, også havde den største sandsynlighed for at blive valgt. Også selvom andre handlinger er blevet trænet.

Det betyder, at en persons værdier og ønsker konkurrerer med indgroede vaner – en konkurrence, som vanen ofte taber, hvis en ny mulighed giver en højere belønning.

Hvordan kan vi planlægge ud i fremtiden?

Næste skridt for Søren Kyllingsbæk og Thor Grünbaum bliver at undersøge, hvordan vi langtidsplanlægger. For hvad sker der, når vi forbereder handlinger ude i fremtiden?

”Hvis jeg har besluttet mig for at købe mel på vej hjem fra arbejde, skal jeg holde på handlingen i min langtidshukommelse. Det, vi gerne vil forstå, er, hvordan vi bærer os ad med at genkalde de ting, vi har sat os for. Især når vi har planlagt flere forskellige handlinger, hvilket vi jo typisk gør”, siger Thor Grünbaum.

Eksisterende forskning har vist, at omgivelserne spiller en stor rolle for, hvordan vi husker ting. Man kan eksempelvis forestille sig, at planen om at købe mel bliver aktiveret ved synet af et Netto-skilt på vej hjem fra arbejde.

Forskerne har en forventning om, at den handling, som vi tilskriver højest værdi, også her bliver tildelt mest opmærksomhed. De barsler derfor med et forsøgsdesign, der kan undersøge det i den virkelige verden, hvor der kan være forhold, som ikke er til stede i et laboratorium.