Prismodtager 2022 | Dorthe Dahl-Jensen

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i, hvordan klimaet har været tilbage i tiden, og hvad vi kan lære af fortidens klima. Det kan hjælpe os med at forstå, hvad der vil ske i fremtiden, når det bliver varmere. Jeg har været med til at bore de fleste dybe iskerner på Indlandsisen, og her kan vi år for år følge mange parametre, der fortæller os om, hvordan fortidens klima har været, efterhånden som vi går dybere ned i isen. 

I grønlandske iskerner har vi lag, der er op til 250.000 år gamle. I isen er der også luftbobler, der indeholder atmosfærisk luft fra dengang, sneen faldt. Ved at lave målinger af luften kan vi se, hvordan drivhusgasserne har ændret sig tilbage i tiden. Nu ser vi, at Indlandsisen mister masse, og jeg er særlig interesseret i, hvordan de mange isstrømme bidrager til havvandstigningen, og hvordan det ferske vand, der kommer fra øget afsmeltning, ændrer forholdene i havet. Det er interessant, fordi det blandt andet påvirker levevilkårene for de folk, der bor langs kysten af Grønland og Canada.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Udfordringerne ved min forskning er at bore de dybe iskerner fra Indlandsisen. Hver af de seks grønlandske iskerneboringsprojekter, som jeg har deltaget i, har varet 4-7 år og blevet udført af internationale forskerhold. De grønlandske iskerneprojekter har altid været ledet af Is- og Klimagruppen fra Københavns Universitet, og vi har stået for opbygningen og driften af islejren med omkring 30 forskere. Desuden har vi udviklet de iskernebor, der er brugt. Vi har stået for boringen af iskernerne, og vi har udviklet mange af de målemetoder, vi bruger.

Perspektiverne for forskningen er store, da der stadig er meget, vi ikke forstår om klimasystemet. Vi ser, at de klimamodeller, der fortrinsvis bruges til at forudse fremtidens klima, har svært ved at modellere de voldsomme klimsskift, som vi har set i fortiden. Vil modellerne kunne vurdere, om der er en risiko for lignende skift i fremtiden, når vores klima skifter så meget, som vi ser nu? Vil den store tilførsel af ferskvand til havet føre til store klimaskift? Vil den kommende opvarmning få store dele af Antarktis til at smelte? Og hvordan vil stigningen i drivhusgaskoncentrationerne påvirke klimasystemet?

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid været glad for at være i naturen, og siden jeg var ung, har jeg deltaget i gletscher- og fjeldvandringer. Da jeg var færdig med gymnasiet, så jeg i lektionskataloget, at uddannelsen i is og klima krævede, at man deltog i feltarbejde. Jeg var solgt og har været det lige siden. Det fascinerer mig, at forskningsfeltet stadig er så lille, at jeg kan deltage i alt fra at planlægge og lede projekterne, deltage i selve boringen, analysere målingerne og fortolke resultaterne og publicere i de bedste tidsskrifter. 

Det interesserer mig meget, at man kan klemme så meget information om klimasystemet ud af klare og næsten rene stykker is. At vi kan rekonstruere fortidens temperatur og mængden af nedbør. At vi kan se støv fra Kina, hvordan havisen har ændret sig, og hvordan solindstålingen og drivhusgaskoncentrationerne har været tilbage i tiden – og meget mere. Indlandsisen er et perfekt sted til opbevaring af klimainformation. Det er koldt, og isen er så ren, at de få urenheder, der er i den, ligger uændrede i årtusinder.

Hvad er den/de største erkendelser eller opdagelser, du hidtil har gjort

Den største erkendelse har været, at klimaet under istiden har været så ustabilt, at der har været 25 begivenheder af 1000-3000 års varighed, hvor der er sket en pludselig og stor opvarmning (op til 15 oC i Grønland) efterfulgt af en langsom afkøling. Ved at sammenligne med iskernemålinger fra Antarktis ser vi, at der er en modsætning mellem, hvad der sker sydpå og nordpå. 

Når der er en afkøling nordpå, sker der en opvarmning sydpå. Jordens varme (energi) skvulper mellem nord og syd, og vi ser store skift i ferskvands-tilførslen fra isbjerge og afsmeltning, havstrømme, der stopper og starter, og store havvandstigninger forbundet med disse begivenheder. Vi arbejder stadig på helt at forstå disse skvulp og vurdere, om der er en risiko for, at de kan starte igen med de klimaændringer, vi ser nu.

En anden stor opdagelse, vi har gjort, er, at der under den forrige mellemistid, Eem-tiden for 130.000 til 115.000 år siden, var 5 grader varmere i Grønland, end vi ser nu. Under denne varme periode mistede Indlandsisen masse, men ”kun” 25 procent svarende til 2 meter global havvandstigning. Indlandsisen kan altså modstå en del varme uden af forsvinde, og det må ses som en god nyhed i disse tider.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Det betyder rigtig meget! Det er en kæmpe anerkendelse, som jeg er meget beæret over. Men alle de erkendelser og opdagelser, jeg har gjort, er sket sammen med andre forskere. Derfor vil jeg gerne sende en stor tak til alle, der har bidraget – fra logistikere og borere til forskere og studerende. Min danske forskningsgruppe er en meget dedikeret gruppe, og anerkendelsen viser, at vores forskning er vigtig og bliver set. 

Selve prisen vil konkret kunne støtte den danske del af vores kommende projekt: at bore en iskerne gennem Müllers iskappe på Axel Heiberg Island i arktisk Canada. Det er et fælles projekt mellem Canada og Danmark med det formål at undersøge, hvordan havisen i Polarhavet har ændret sig gennem de sidste 10.000 år.

Privat baggrund: Hvor kommer du fra, evt. familieforhold, fritidsinteresser mv.

Jeg kommer fra en familie med fire børn. I min barndom boede vi i Genève, fordi min far arbejdede på CERN. Jeg har gået i en international skole og har talt engelsk mere end dansk, indtil jeg var 12 år. Jeg er gift med Jørgen Peder Steffensen, der også er professor på Niels Bohr Institutet og også arbejder med iskerneprojekterne. Vi er altså et meget nørdet par og snakker meget fag hjemme. 

Vi har fire børn, hvoraf tre har læst fysik på Niels Bohr Institutet. Den yngste er lige færdig med en uddannelse på Animationskolen i Viborg. De klarer sig alle godt og har været med os i Grønland, særlig i Kangerlussuaq, mange gange. Vores fritidsinteresser er nok mest iskerneboringer, men ellers gåture ved vores ødegård i Sverige, bøger, film og god mad. Og i coronaperioden tegnede og byggede jeg et hus i vores æbletræ.