Månedens Forsker Morten Bo Madsen

I 1982 blev jeg formelt civilingeniør i svagstrømselektronik. Jeg har dog ikke brugt det til så meget, bortset fra at jeg - indtil elektronikken blev alt for integreret - stadig godt kunne reparere mit eget TV. Men da jeg forinden nærmede mig afslutningen af mit speciale, blev jeg spurgt af Steen Mørup, om jeg kunne tænke mig at lave en ph.d. på Danmarks Tekniske Højskole. Det sagde jeg ja tak til. Nok mest fordi jeg kun havde haft et halvt år til at sætte mig ind i mit specialeemne, som var Mössbauer-spektroskopi. Så jeg så det som en mulighed for at komme mere grundigt ind i det, jeg havde arbejdet med.

Dengang var lønningerne meget højere i industrien. Så når en studerende sagde ja til et ph.d.-stipendium, tog universiteterne imod med kyshånd. Jeg tror ikke, at jeg havde haft en chance i dag med de karakterer, jeg havde.

Når man ser tilbage, var vi nok tæt på at kunne kaldes totale amatører udi rummissioner dengang. I NASA regnede de eksempelvis med, at vi selvfølgelig var med i kontrolcenteret og med til at passe de instrumenter, vi havde udviklet, når missionerne landede. Men på Mars Pathfinder-missionen havde vi eksempelvis ikke søgt midler til at kunne tage af sted. Så det måtte vi i gang med i al hast.

Vi endte med at være med i 82 dage, hvor vi arbejdede i kontrolcenteret på Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien. Vi skrev bl.a. koder til kameraerne og tog billeder af både landeren, vores egne magnetinstrumenter og det omgivende landskab på Mars. Vi etablerede en hel række kontakter og venskaber på den mission, herunder til mange personer, som vi har arbejdet sammen med siden på skiftende NASA-missioner.

I de år, jeg har været en del af Mars-forskningen, har vi fået udvidet vores viden om planeten betragteligt. I de første år vidste vi eksempelvis ikke, at Mars’ overflade var så dynamisk, som den siden har vist sig at være. Vi troede, at Mars havde været frosset og inaktiv i milliarder af år. Men nu kan vi jo næsten i real time se, at støv flytter sig. Og af billeder fra kredsløbssonder kan vi se, at klitter bevæger sig på overfladen, og sten styrter ned ad skrænter i de polare aflejringer.

Vi ved også nu, at kratere på Mars har haft varme kilder, som har sat sig spor i mineralogien. Blandt andet er mineralet opal amorf silica udfældet. Det lykkedes jo også for de to robot-geologer Spirit og Opportunity at finde utvetydige spor af vands aktivitet på overfladen af Mars.

Desuden ved vi nu, hvorfor støv og løst materiale på Mars er magnetisk. Det skyldes, at mange af partiklerne indeholder det magnetiske mineral magnetit i en let oxyderet form. Ved hjælp af Curiosity-roveren er det også lykkedes at vise, at der har været vandløb, floder og søer, og at bunden af Gale-krateret på Mars for mere end 2,5 milliarder år siden var ”beboeligt” for mikrober, som vi kender dem her fra Jorden.

En af de største glæder gennem mit forskerliv har været at arbejde sammen med andre forskere på noget, der kulminerer i en landing på en anden planet. At man som en af de allerførste er med til at opleve et nyt sted på Mars - næsten som var man der selv.

Selve landingen indebærer jo en meget stor risiko. Vi, der arbejder på missionerne, er typisk sammen, når det sker. Og der er ofte nerver på, for man har investeret mange år af sit liv på en mission. Mange har arbejdet op til 80 timer om ugen for, at tingene skal lykkes. Så alle er meget lettede, når det går godt. Og meget frustrerede, når det ikke gør.

Landingerne er også kommet tættere og tættere på, som årene er gået. I de første år var billederne målt ud fra dagens målestok af relativ dårlig kvalitet. Men nu har vi fået bedre teknologi, blandt andet nye kredsløbssonder, som fungerer som effektive relæstationer for de data, der sendes fra Mars-overfladen. Og kameraerne har udviklet sig med meget bedre opløsningsevner, der gør det muligt at se ned til brøkdele af millimeter af objekter i landskabet. Det er ret vildt, for vi mangler nu næsten kun fornemmelsen af støv i næsen.

I den resterende del af mit forskerliv drømmer jeg om at måske at være vidne til de første fund af spor af biologi udenfor Jorden. Under alle omstændigheder vil jeg kunne nå at være med til at introducere nye danske forskere til deltagelse i udforskningen af Mars og resten af solsystemet. Jeg vil gerne gøre mit til at oplyse om perspektiverne i denne forskning og dens nødvendighed og anvendelse ift. løsning af nogen af de udfordringer, vi står overfor på Jorden.