Politik for dataetik

Publiceret:

06.03.2024

Carlsbergfondets politik for og arbejde med dataetik ligger i forlængelse af fondets redegørelse for vores databeskyttelsespolitik. Carlsbergfondet modtager data fra bevillingsansøgere via ansøgningssystemet, data i modtagne mails og data fra personer, der bidrager til fondets analyser, søger om job hos os og i forbindelse med vores aktiviteter i øvrigt. Fondets politik for dataetik omfatter brugen af alle former for data og er således ikke begrænset til brugen af personoplysninger.

Fri udveksling af personlige, forskningsmæssige og forretningsmæssige oplysninger i mails, ved ansøgning om bevillinger fra fondet og ved besvarelse af analyser og undersøgelser er vigtige for en effektiv gennemførelse af fondets aktiviteter, for bevillingshavere og -ansøgere samt for vores samarbejdspartnere.

Samtidig indebærer udveksling af oplysninger, data og digitalisering risiko for misbrug, der kan true både den enkeltes privatliv, fortrolighed og måden, vi samarbejder på.

Det digitale miljø udvikler sig konstant.

Én ting, som dog ikke ændrer sig for Carlsbergfondet er, at vi er forpligtet til at opnå og bevare tillid fra vores samarbejdspartnere, bevillingshavere og -ansøgere, medarbejdere og andre interessenter.

1. Vi opbevarer data sikkert

1.1. Carlsbergfondets it-anvendelse er central for en effektiv udførelse af vores aktiviteter, og i samarbejdet med vores ansøgere, bevillingshavere, medarbejdere og forretningspartnere. Derfor fokuserer vi på, at alle data, der deles og bruges – uanset om der er tale om persondata eller forretningsdata – er beskyttet ved anvendelse af gennemprøvede sikkerhedsfunktioner, effektive processer og pålidelige IT-applikationer og leverandører.

1.2. I Carlsbergfondet forpligter vi os til at sikre digital integritet for vores interessenter og de af deres data, som vi opbevarer eller behandler. Vi beskytter dem mod de voksende risici for ulovlige og skadelig adfærd fra enkeltpersoner eller grupper, der handler enten skødesløst eller forsætligt søger at opnå skade.

2. Vi følger databeskyttelsesloven

2.1. Carlsbergfondet anerkender vigtigheden af ​​at have effektive og relevante standarder for beskyttelse af privatliv og data i alle vores aktiviteter. Derfor overholder vi de lovningsmæssige krav til sikring af persondata.

2.2. Vi er opmærksomme på vores interessenters tillid til, at vi opbevarer og behandler data med en respekt, der ligger ud over lovkrav. Derfor værner vi om alle personlige data, uanset hvor og hvordan de bruges af fondet i udøvelsen af vores aktiviteter.

3. Vi bruger data med respekt

3.1. I Carlsbergfondet bidrager alle med at sikre, at vi kun anvender data internt til analyse og statistikformål, således at den enkelte forbliver anonym. Vores sekretariat er forpligtet til at sikre en retfærdig, respektfuld, sikker og ikke-diskriminerende arbejdsplads, som sikrer en respektfuld håndtering af data som en del af vores arbejde.

3.2. Når vi modtager ansøgninger og på anden måde indsamler data som led i udførelsen af vores aktiviteter, tilstræber vi en høj etisk adfærd ved ikke videregive, sælge eller på anden måde lade eksterne få adgang til data, som vi har modtaget. Vi anvender transparente privatlivsmeddelelser, og vi mindsker den digitale indvirkning på privatlivets fred gennem de teknologier, vi bruger.

3.3. Carlsbergfondet respekterer den enkeltes privatliv som en del af vores forpligtelse til etisk forretningsadfærd og interessenters værdighed.

4. Afvigelser

4.1. Undtagelser fra denne politik kan ikke gives, medmindre politikken åbenbart ikke skal være gældende. Afvigelser meddeles til de berørte personer uden ophold, og begrundes.

5. Opdateringer

5.1. Denne politik vil blive revurderet, når det er relevant og nødvendigt, men som minimum hvert andet år. Den kan til enhver tid ændres med godkendelse fra fondsbestyrelsen.