Skriften på væggen - epigrafikkens rolle i middelalderens skriftkultur i Danmark ca. 1050-1350
Navn på bevillingshaver
Lisbeth M. Imer
Institution
Nationalmuseet
Beløb
DKK 747,066
År
2020
Bevillingstype
Monograph Fellowships
Hvad?
Projektet handler om den brede befolknings evne til at læse og skrive i Danmark (inkl. Skånelandene) i tiden ca. 1050‒1350. Det er velkendt, at bogproduktionen foregik blandt lærde specialister, men vi ved meget lidt om den almene befolknings læring, håndtering og brug af skrift. Derfor tager undersøgelsen afsæt i epigrafikken, dvs. indskrifter på genstande, monumenter og bygninger, for her er flere samfundslag repræsenteret end i bogkulturen. Landets kirker er de eneste bygninger, der er bevaret fra middelalderen og til i dag. På kirkernes vægge står middelalderens tekster lige for øjnene af os, og de udgør nogle af de dybeste rødder for den håndskrift, som er ved at forsvinde i dag.
Hvorfor?
Traditionelt har forskningen i ældre middelalders skriftkultur været optaget af bogstavernes og bogens indtog i Danmark efter kristendommens indførelse, og der har været fokus på gejstlighedens og de lærdes skriftproduktion på pergament. Epigrafikken har spillet en perifer rolle i denne diskussion og har på sin side været præget af et ensidigt, filologisk fokus på runeindskrifterne alene samt deres læsning og tolkning, mens samspillet mellem runer og bogstaver samt indskrifternes betydning for det middelalderlige samfund ikke har været studeret. Dette projekt, som knytter epigrafik og filologi sammen med arkæologi, teologi og historie i et tværfagligt studium, yder derfor et væsentligt bidrag til en helstøbt forståelse af middelalderens skriftkultur.
Hvordan?
Projektet går helt tæt på det enkelte menneskes rolle i skriftproduktionen for at kunne diskutere den kollektive anvendelse af skrift og hører nøje sammen med det engelske begreb literacy, som anvendes i den tværfaglige udforskning af fortidige skriftkulturer. Eftersom indskrifterne forekommer på bygninger eller på genstande og monumenter, som har en anden funktion ud over at være brugt til at skrive på, undersøges indskrifterne ud fra omgivelserne. Arkæologien og kirkerummets arkitektur og indretning hjælper med at forstå mængden af indskrifter, og hvor menigheden opholdt sig, og disse undersøgelser spiller sammen med den viden vi har om middelalderens liturgi, og hvad der foregik i kirkerummet. Analysen foretages inden for rammen af vores viden om middelalderens samfundskultur.