Den ældste tekst er knap 4.000 år gammel, og den stammer fra Papyrus Hauniensis-samlingen, der også er anskaffet med midler fra Carlsbergfondet og blev sammenlagt med Papyrus Carlsberg Samlingen i 2010. Samlet giver materialet et sjældent indblik i den lærde kultur, der udfoldede sig omkring de egyptiske templer – hvor religiøse, videnskabelige og administrative aktiviteter fandt sted.

Samlingen blev etableret i 1930’erne af egyptolog Hans Ostenfeld Lange (1863-1943) med betydelig støtte fra Carlsbergfondet. Lange var del af et internationalt forskningsnetværk med base i Berlin. Her ledede egyptologen Adolf Erman (1854-1937) den såkaldte Berlinerskole, som fra 1880’erne til første verdenskrig satte standarden for det moderne studium af det gamle Egypten.

Det var egyptologiens guldalder, hvor tyske, franske og britiske ekspeditioner frembragte sensationelle fund såsom lertavlerne med kileskrift kaldet Amarnabrevene og Nefertitis ikoniske buste. I Tyskland blomstrede den egyptologiske sprogforskning med grammatikker, tekstudgaver og et gigantisk projekt i form af en egyptisk ordbog, som Carlsbergfondet også støttede.

I mellemkrigstidens Europa var det vanskeligt at erhverve papyri, for markedet var præget af hård konkurrence mellem europæiske og amerikanske museer og universiteter. Alligevel lykkedes det for Lange over en årrække – fra 1931 til 1938 – at indkøbe et omfattende og usædvanligt vigtigt materiale, som senere fik Carlsbergs navn. I 1939 overdrog Carlsbergfondet samlingen til Københavns Universitet, hvor den hurtigt blev et centralt forskningsgrundlag og medvirkede til at styrke egyptologi som universitetsfag i Danmark.

Samlingen er siden blevet udvidet flere gange, blandt andet i 1954 og igen i nyere tid: I 2012 erhvervedes et privatarkiv fra en soldat, der tjente kort før Kleopatras tid; i 2015 en 3.500 år gammel medicinsk tekst, hvis anden halvdel i dag befinder sig på Louvre-museet, og som er den næstlængste kendte medicinske tekst fra oldtidens Egypten; og i 2018 tre tidlige demotiske dokumenter fra et privatarkiv.

Arbejdet med materialet har fra begyndelsen været både tidskrævende og specialiseret. Store dele af samlingen består af mindre fragmenter, som kræver langvarigt og omhyggeligt arbejde at identificere, sammenstille og tolke – et arbejde, der har stået på gennem hele samlingens historie og fortsat pågår. Teksterne er hovedsageligt skrevet med de demotiske og hieratiske skrifter. Særligt de demotiske dokumenter er udfordrende, da denne sene egyptiske skriftform kun beherskes af et begrænset antal specialister på verdensplan.

Et afgørende vendepunkt kom i 1989 med oprettelsen af International Committee for the Publication of the Carlsberg Papyri (ICPCP). Initiativet samlede internationale specialister og gav forskningen et markant løft. Under ledelse af egyptologen Paul John Frandsen (f. 1943) udkom i 1991 det første bind i serien 'The Carlsberg Papyri', som siden har dannet ramme om en systematisk publicering og kommentering af tekster fra samlingen. Serien tæller i dag 16 bind og udvides fortsat, og de publicerede udgaver og kommentarer anvendes flittigt af forskere verden over.

Siden 1999 er arbejdet med samlingen blevet videreført og udbygget med nogenlunde lige vægt på hieratiske og demotiske tekster. Disse vanskeligt tilgængelige kilder har vist sig afgørende for forståelsen af administration, litteratur, videnskab og religion i det græsk-romerske Egypten. Gennem systematiske studier er der blevet kastet nyt lys over blandt andet medicinske tekster, astronomiske beregninger og tempelorganisation. Samlingen omfatter i dag omkring 1.400 tekster og fragmenter.

Papyrus Carlsberg Samlingen fungerer som et videnskabeligt laboratorium, hvor hver lille stump papyrus indgår i et større puslespil, der langsomt udfolder livet i det gamle Egypten – både på byggepladsens støvede gulve og i skyggen af de store monumenter.

Kapitlet er skrevet af Dorthe Chakravarty.