Psykologen bag vasen
Psykologen bag vasen
Psykologen Edgar Rubin (1886-1951) er især kendt for sin figur “Rubins vase”. Tegningen viser på én gang en sort vase på hvid baggrund og to ansigter i hvid profil på sort baggrund. Men man kan ikke se begge motiver samtidig – når det ene træder frem som figur, bliver det andet til baggrund.
Denne såkaldte figur-grund-reversibilitet er et psykologisk fænomen, der viser, at vi altid opfatter en figur i forhold til en baggrund. Med lidt øvelse kan man skifte hurtigt mellem de to mulige figurer og dermed ændre forholdet mellem figur og baggrund vilkårligt, men man kan aldrig opleve dem samtidigt.
Gå på opdagelse i bogen 'Fra gær til galakser'
Kapitlet er et uddrag fra bogen 'Fra gær til galakser', som forlaget Strandberg Publishing har udgivet i anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum. Bogen giver et kalejdoskopisk indblik i 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning støttet af Carlsbergfondet gennem halvandet århundrede. De 150 eksempler er udvalgt af 25 danske forskere.
Rubins arbejde vakte stor interesse i mellemkrigstiden og blev grundigt diskuteret i den videnskabelige litteratur. Det fik betydning for gestaltpsykologien – en psykologisk retning, der voksede frem i samme periode, og som fremhævede, at vi mennesker ikke blot opfatter enkeltdele, men hele mønstre og helheder. Rubin bidrog til denne forståelse, men han stillede sig uden for de faste skoledannelser og gik sine egne veje.
Allerede under studierne kom han i kontakt med Alfred Lehmann (1858-1921), som var stærkt optaget af at opbygge den eksperimentelle psykologi ved Københavns Universitet. Her fik Rubin øjnene op for den empiriske udforskning af grundlæggende psykologiske og erkendelsesteoretiske problemer – et felt, der skulle blive styrende for hele hans karriere.
Mellem 1911 og 1914 videreuddannede han sig i eksperimentalpsykologi i Tyskland, blandt andet i Thüringen, hvor han arbejdede med sansning og perception. Det blev starten på en livslang stræben efter at forstå, hvordan mennesket opfatter sin omverden gennem sanserne, og hvordan denne oplevelse kan analyseres med systematiske, eksperimentelle metoder.
I 1915 forsvarede Rubin sin doktordisputats om synsoplevede figurer, der blev modtaget med stor anerkendelse i internationale kredse. Året efter sin læremesters død i 1921 blev Rubin udnævnt til professor i eksperimentalpsykologi og leder af det psykofysiske laboratorium. Her kombinerede han sin empiriske tilgang med en bred interesse for de teoretiske og filosofiske perspektiver på sansning og erkendelse. I de følgende årtier kom han til i høj grad at præge udviklingen af dansk psykologi på egen hånd.
Rubin virkede som forsker i en periode, hvor psykologien var under hastig forandring. I slutningen af 1800-tallet havde faget løsrevet sig fra filosofien og udviklet sig til en selvstændig, empirisk videnskab, inspireret af positivismens krav om systematisk observation og eksperiment. Tro mod denne nye videnskabelige ånd ønskede Rubin ved hjælp af eksperimentelle metoder at afdække, hvordan fænomener viser sig for bevidstheden.
Han kaldte sit eget felt for 'adspektiv' psykologi. Begrebet kom af det latinske 'adspicere', at betragte, og understregede, at vores sanseerfaring altid er et forhold mellem den observerende og det observerede. For Rubin var oplevelserne aldrig neutrale; de var altid adspektive, det vil sige præget af den måde, de træder frem på i en given situation.
Bevilling
Bevillingsår: 1924-1952 (første og seneste) Formål: Psykologiske undersøgelser
I Rubins tid blev psykologien også mere anvendelsesorienteret. Selv holdt han sig helst til grundforskning udledt af filosofiske problemstillinger, særligt fænomenologisk filosofi. I sine senere år tog han dog alligevel andre typer af opgaver på sig. Han videreudviklede de psykologiske tests for pilotaspiranter, som først var taget op af Lehmann; han indførte en ny studieordning på universitetet inden for pædagogisk psykologi, og han var med til at oprette universitetets børnepsykologiske klinik, som åbnede i 1950.
Endelig gjorde Rubin sig også bemærket som en engageret formidler gennem børnebøger, kronikker og radioforedrag, hvor han gjorde psykologien tilgængelig for et bredt publikum. Med hverdagsnære eksempler og genkendeligt sprog formåede han at lade psykologiens “figurer” træde tydeligt frem mod en baggrund, som alle kunne spejle sig i.
Kapitlet er skrevet af Sarah von Essen.