Podcast: Hvalfangere, rensdyrjægere og jordbrugere i 4500 års grønlandsk historie

Publiceret:

27.07.2022

Månedens Forsker #5 2022: Bjarne Grønnow. Kulturer og samfund er skiftevis myldret frem og forsvundet igen gennem de seneste 4500 års omskiftelige grønlandske historie. Forskningsprofessor på Nationalmuseet Bjarne Grønnow har siden begyndelsen af 1990erne været en af de bærende kræfter i den arkæologiske udforskning af de mange levn og kortlagt menneskets samspil med klima og natur i Arktis gennem tusinder af år.

Hør ham bl.a. fortælle om udgravninger af rensdyrjægerbopladser og Nordbogårde, hvalfangster og grønlændernes møde med europæerne i 1700-tallet og deraf følgende koppeepidemier samt opbygning af et UNESCO-verdensarvsområde i Sydgrønland.

Nynne Bjerre Christensen er vært.

PODCAST

Hvalfangere, rensdyrjægere og jordbrugere i 4500 års grønlandsk historie

00.00
00.00

Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.

Gå på opdagelse med Månedens Forsker