Video: Nyt digitalt værktøj samler historiske livsforløb for alle danskere

Publiceret:

27.06.2023

Månedens Forsker #6 2023: Anne Løkke. Gennem folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller kan man opspore alle mennesker, der har levet i Danmark fra 1787-1968. I det nye digitale værktøj Link-Lives har forskere nu samlet 64 millioner personregistreringer og indtil videre 3 millioner livsforløb, der kan bidrage til at skrive en helt ny 1800-tals historie.

Link-Lives.dk er frit tilgængelig for alle, der er nysgerrige på at opspore deres forfædres livsforløb eller andre personer i perioden 1787-1968.

Bag Link-Lives står professor i historie på Københavns Universitet Anne Løkke, der gennem et langt liv har arbejdet med historisk-demografiske data med fokus på blandt andet børns historie og kvinders reproduktive sundhed.

Nynne Bjerre Christensen er vært.

VIDEO

Carlsbergfondet portrætterer hver måned en forsker, der har modtaget støtte fra fondet. I tekst, billeder, podcast og video dirker vi sammen med forskerne selv store som små erkendelser op. Vi åbner døren på klem til forskningens ’maskinrum’, hvor alt fra de vildeste opdagelser til de største ambitioner udfolder sig.

Gå på opdagelse med Månedens Forsker