Digital samling åbner sprogforskeren Louis Hjelmslevs verden op for alle

Dansk sprogforskning har altid stået stærkt. Allerede i 1800-tallet grundlagde den danske sprogforsker Rasmus Rask ikke bare den nordiske filologi med udgangspunkt i oldnordisk. Han fastlagde også de grundlæggende principper for en sammenlignende sprogvidenskab. Senere tegnede professor i nordisk filologi K.J. Lyngby dansk dialektforskning på et tidspunkt, hvor den videnskabelige forståelse af udtaleforhold endnu var i sin spæde begyndelse. Og engelskprofessor Otto Jespersen blev – også uden for Danmark – kendt som en kapacitet.

Louis Hjelmslev og videnskaben om sprog

Sprogforskeren Louis Hjelmslev regnes i dag for en af Danmarks betydeligste inden for den europæiske idehistoriske strømning kaldet ‘strukturalismen’. Han modtog i flere omgange støtte fra Carlsbergfondet til sine forskningsaktiviteter.

I 1900-tallet indtraf så en ny guldalder med sprogforskeren Louis Hjelmslev, der i dag regnes for en af Danmarks betydeligste inden for den europæiske idehistoriske strømning kaldet ‘strukturalismen’, som var udbredt i tiden umiddelbart efter anden verdenskrig.

Louis Hjelmslev er især berømt for at have grundlagt sprogteorien ’glossematik’, som skulle gøre sprogvidenskaben til en eksakt videnskab. Igennem hele sin karriere havde Louis Hjelmslev stor gennemslagskraft internationalt - både personligt og i kraft af sine værker. Ikke mindst hovedværket Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse, som udkom under besættelsen i 1943 og blev oversat til engelsk i 1952, gjorde ham berømt.

Hjelmslevs teoridannelse gør det muligt at sætte fokus på mange forskellige sider af sprogvidenskaben. Det gælder for eksempel hele sprogets grammatiske mekanisme – hvilken rolle spiller de grammatiske forhold, og hvordan kan vi beskrive dem? Og det gælder sproget i brug. Her var Hjelmslev meget stejl og afviste, at den slags havde sprogvidenskabens interesse, men samtidig kan man i hans argumentation fornemme, at han godt var klar over, at det nok ikke var helt så enkelt.

Lær Louis Hjelmslev at kende fra lænestolen

I dag har vi mange kilder til Louis Hjelmslevs virke. Ikke mindst findes der utallige breve og dokumenter, som beskriver Louis Hjelmslevs kontakt med andre engagerede sprogforskere i hans samtid. Brevene og dokumenterne har i årevis været opbevaret på Det Kgl. Bibliotek, men nu åbnes materialet for første gang digitalt op for offentligheden takket være et stort digitaliseringsprojekt, der blev igangsat i 2018 med støtte fra Carlsbergfondet.

”Vi er meget glade for, at det omfattende materiale om Louis Hjelmslev og hans samtidige i fremtiden nu også kan tilgås og læses hjemme fra lænestolen. Den digitale platform giver alle mulighed for at få indsigt i Hjelmslevs korrespondance med samarbejdspartnere, elever, internationale koryfæer inden for sprogforskningen som Roman Jakobson og mange andre i kredsen omkring ham. Materialet giver samlet set basis for bedre at forstå den sprogteori, som på godt og ondt prægede dansk sprogforskning i en afgørende periode fra 1928 til 1950erne,” lyder det fra professor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Frans Gregersen, der har været formand for projektets advisory board.

Digital infrastruktur for forskere

Digitaliseringen af brevene og dokumenterne er gennemført af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Det Kgl. Bibliotek, hvor materialet er tilgængeliggjort på bibliotekets tekstportal: tekster.kb.dk.

Udover den digitale samling har projektet udarbejdet en digital infrastruktur på web-adressen glossematics.dk, som retter sig mod forskere og kun kan tilgås via en forsknings- og uddannelsesinstitution. Infrastrukturens vigtigste funktion består først og fremmest af en søgemaskine, hvorigennem man kan finde rundt i de mange digitaliserede dokumenter. Infrastrukturen indeholder også en detaljeret tidslinje, der viser alle Louis Hjelmslevs mange forskellige aktiviteter i en samlet kronologi. Endvidere kan man her finde en bibliografi, der løbende vil blive udbygget med de dokumenter, som aldrig er blevet publiceret og fortsat befinder sig i arkiverne.

”I infrastrukturen kan forskere eksempelvis få indblik i, hvordan Hjelmslev i samarbejde med kollegaen Hans Jørgen Uldall eksperimenterede med mange forskellige løsninger på sprogforskningens grundlagsproblemer. Mange af diskussionerne i brevene bærer præg af et friskt og åbent greb om mange af de store og små problemer, som stadig skaber vanskeligheder i sprogforskningen – såvel den overordnede teori som den praktiske vurdering og indplacering af detaljer,” siger projektleder Henrik Jørgensen, lektor emeritus fra Aarhus Universitet.

Dialog med samtiden

Det digitaliserede materiale afslører også, hvordan sprogforskerne dengang reagerede på og var i dialog med samtiden. Det gælder ikke mindst i forhold til anden verdenskrig og den eufori, der fulgte i kølvandet på befrielsen. Ifølge projektets forskere er det helt specielle ved infrastrukturen imidlertid, at man kan følge en hel gruppes interaktion med hinanden.

”I videnskabshistorien ser man ofte, at det kun er ”den store ener”, som får en plads. Men her giver vi plads til den kreds, som Hjelmslev var en del af. En kreds, der var både frugtbar og hæmmende for hans virksomhed. Begge dele dokumenteres i infrastrukturen,” siger Frans Gregersen.