Diplomater kamuflerer konflikter med brug af ’ufarlige’ billeder på sociale medier

Som mange andre fagprofessionelle gør verdens diplomater brug af sociale medier for at gøre opmærksom på deres arbejde. Men hvor andre faggrupper måske forsøger at vække mest mulig opsigt med deres billeder og opslag på det sociale medie X, er de billeder, som diplomater deler, kendetegnet ved en bemærkelsesværdig ensartethed, der ikke leder tankerne hen på de konflikter, som de ofte arbejder på at løse. Diplomaters billeder afspejler nemlig generelt en bemærkelsesværdig harmonisk udgave af arbejdssituationer, hvor internationale konflikter og uenigheder omhyggeligt skjules.

Det konkluderer et nyt studie ’The Social Aesthetics of Digital Diplomacy’, som for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’International Political Sociology’. Bag studiet står blandt andre professor og forskningsleder Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet. Hun forsker i misinformation og diplomatiets tilstedeværelse på sociale medier med støtte fra Carlsbergfondet.

Studiet er blevet gennemført ved at udnytte den seneste udvikling inden for kunstig intelligens, herunder billedklassificering med neurale netværk. Konkret har studiets fire forfattere - som udover Rebecca Adler-Nissen tæller ph.d.-stipendiat Anna Helene Kvist Møller, adjunkt Yevgeniy Golovchenko og adjunkt Kristin Anabel Eggeling – kunnet konkludere, at billederne viser det samme smalle repertoire, hvad enten de bliver delt fra Senegal eller Vietnam.

Mødeborde, håndtryk, flag – og iscenesat harmoni

I alt har forskerne analyseret 55.559 billeder, der er delt af mere end tusind diplomater verden over. Billederne viser ifølge forskerne i vid udstrækning de samme harmoniske scener præget af en vestlig æstetik.

Hele 96 procent af billederne holder sig inden for samme kategorier og har eksempelvis mødeborde, håndtryk og flag som motiv. Billederne udtrykker samtidig idealer om harmoni og internationalt samarbejde, mens underliggende konflikter skjules.

Forskerne konkluderer også, at billederne udtrykker en social æstetik, der understreger grænser og hierarkier. Når ambassadører og diplomater deler billeder på de sociale medier, fortæller de nemlig historier om et kollektivt ’vi’, som signalerer et velfungerende diplomatisk system i arbejdstøjet, der ikke er præget af internationale magt- og statusforskelle.

Ensartet brug af billeder verden over

Ifølge forskerne har analysen flere konsekvenser for vores forståelse af diplomati og sociale medier i global politik.

”Ved systematisk at analysere så stort et datamateriale, kan vi vise, at diplomaters brug af sociale medier udtrykker tradition snarere end nybrud. Og vi ser ingen tegn på, at for eksempel asiatiske, afrikanske eller sydamerikanske ambassadører viser et andet billede af deres arbejde end deres europæiske og nordamerikanske kolleger gør”, siger Rebecca Adler-Nissen.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen overordnet, at sociale medieplatforme ikke nødvendigvis bryder med sociale koder, men også kan reproducere eksisterende former og dyder i diplomatiet.

Fremtidig forskning på området kan med brug af kunstig intelligens kortlægge andre former for selvfremstilling i digital, international politik og dykke dybere ned i konsekvenserne af den særlige visuelle formidling af diplomati, dens globale udstrækning og lokale kontekster.