Hvordan kan vi modstå smartphonens sirenesang?

Ulrik Lyngs rækker sin mobiltelefon frem til nærmere inspektion, for noget er tydeligt anderledes: Alle app-ikonerne er grå. Helt tappet for de bolsjeagtige farver, som ellers samlet kan minde om et fristende sliksortiment.

At sætte sin smartphone i gråt er blot en af de mange enkle metoder, som man kan bruge, hvis telefonens sirenesang med løfter om underholdning og sociale medier påvirker ens liv negativt. Måske er man et af de mange mennesker, der oplever søvnmangel, koncentrationsbesvær og meget mere som følge af overforbrug. Noget, som ifølge en del undersøgelser er et voksende problem, ikke mindst blandt unge.

Menneskers udfordring med at kunne styre og have et balanceret forbrug af sociale medier og andre apps på vores smartphones og computere har længe optaget Ulrik Lyngs. Faktisk siden han tog en kandidatgrad i evolutionær antropologi ved University of Oxford i 2012, har han været drevet af at forstå, hvad der sker, når vi nu via teknologi pludselig får adgang til ufatteligt mange universer uden at skulle bevæge os fysisk.

Under sin ph.d., som han gennemførte ved Department of Computer Science på University of Oxford i årene 2016 til 2021, undersøgte han ud fra et tværfagligt perspektiv, hvordan designere optimalt kan støtte forbrugeren i at få kontrol over sine digitale redskaber - fra telefon til iPad.

Titlen på ph.d.-afhandlingen var ’Odysseus i Cyberspace’, inspireret af den græske sagnhelt og dennes møde med de forførende sirener. Odysseus selv lod sig surre fast til skibsmasten for at kunne høre sirenernes sange uden at blive lokket ind. Mandskabet fik bivoks i ørerne og strenge ordrer om, at han ikke måtte frisættes.

Men i 2025 må der andre midler til, når sirenesangen fra telefonen lokker, uanset om det er med TikTok, Instagram eller spil. Og der bliver nu fra mange kanter for alvor slået alarm over det digitale livs bagside. Fra politisk hold er der blandt andet kommet forslag om forbud mod smartphones i skoletiden.

“Det kan bestemt være nyttigt at give børnene en oplevelse af, at verden ikke styrter sammen, hvis man ikke bruger sin telefon i otte timer. Men for mig handler det overordnet om, hvordan vi kan designe digitale rum, der passer til os og vores behov. Vi lever i et enormt digitaliseret samfund, hvor vi gerne vil have, at folk for eksempel bruger MitID. Så hvis vi ikke er i stand til at styre vores opmærksomhed i digitale rammer, så fejler alt andet,” fortæller Ulrik Lyngs, der er Research Fellow ved University of Oxford, Linacre College, og ekstern postdoc på Københavns Universitet, nærmere bestemt ved sektionen for Human-Centred Computing under Datalogisk Institut.

Workshops afklarer mangfoldige digitale udfordringer

Men at skabe gode digitale rum, der passer til den enkeltes behov, er lettere sagt end gjort. For hvad der fungerer for ét menneske, passer ikke nødvendigvis på andre.

Et toårigt Visiting Fellowship fra Carlsbergfondet ved University of Oxford gav i 2021-23 Ulrik Lyngs muligheden for at udforske og kortlægge netop kompleksiteten i udfordringerne for det enkelte individ.

For mennesker har i udgangspunktet forskellige mål for deres brug af teknologi. De har også forskellige personligheder og benytter forskellige digitale økosystemer: Android- eller iPhone-telefon, Windows- eller Mac-computere, forskellige browsere, forskellige apps og så videre. Og de forskellige platforme giver vidt forskellige muligheder for at kunne dæmme op for distraherende elementer.

“Hvis man for eksempel som et led i en studieopgave skal ind på YouTube for at tjekke en bestemt video med en oplægsholder, så er det uendelige feed med anbefalede videoer en distraktion og tidsrøver. Ved at bruge YouTube i en internetbrowser kan man selv ændre designet. For eksempel kan man i Chrome med ét klik installere værktøjet 'Unhook' og fjerne anbefalede videoer. Så kan man søge efter den video, man har brug for, uden at blive distraheret. Men bruger man YouTubes egen app på telefonen, gives der ingen mulighed for at kontrollere designet,” forklarer Ulrik Lyngs.

Selve forskningsprojektet blev tilrettelagt via en række specialdesignede workshops udviklet og afholdt i samarbejde med Oxford Counselling Service. Det er University of Oxfords studenterpsykologiske rådgivning, der besøges af godt 3.000 studerende hvert år.

"De havde ingen nyttig vejledning til den voksende mængde af studerende, som oplevede problemer med at kontrollere deres brug af sociale medier og andre digitale tjenester. Ofte i en sådan grad, at det gik ud over deres studier og mentale sundhed. Så det var oplagt med et samarbejde,” forklarer han.

Snart fik han og holdet bag projektet afviklet fem pilot-workshops både fysisk og online. Workshopmodellen er i dag kendt som The Reduce Digital Distraction (ReDD) Workshop og er aktivt tilgængelig for studerende og ansatte på foreløbig otte britiske universiteter.

Med meget enkle skridt identificerede deltagerne i workshoppen deres udfordringer med digitale distraktioner og afklarede, hvad deres mål er for et balanceret brug. Bagefter valgte de specifikke løsningsstrategier, fra ændringer af notifikationsindstillinger til blokering af sociale medier i arbejdstiden. Én til tre måneder senere meldte de tilbage om hvilke værktøjer og strategier, der virkede eller ikke virkede. Hermed fik Ulrik Lyngs indsamlet vigtige data, der åbner for et dybere indblik i både problemer og løsninger.