Hvordan kom penselsvinet til Madagaskar?
Afrika rummer en enorm mangfoldighed af store pattedyr. Men hvordan de evolutionært er forbundne, og hvordan de over tid har bevæget sig på tværs af kontinentet, forbliver ofte en gåde. Nu giver et nyt videnskabeligt studie gennemført med støtte fra Carlsbergfondet et bud på, hvornår og hvordan penselsvinet krydsede Mozambiquestrædet og havnede på øen Madagaskar.
Det afrikanske kontinent gemmer på en usædvanligt intakt megafauna. Der er dog stadig meget, vi ikke ved om, hvordan arterne har udviklet sig, hvordan de er blevet forskellige fra hinanden, og hvordan de har tilpasset sig skiftende klimaforhold og levesteder.
Nu har et hold forskere under ledelse af lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Rasmus Heller undersøgt hvordan og hvornår, penselsvinet krydsede Mozambiquestrædet og ankom til Madagaskar. De har også søgt at finde svar på, om der findes én eller to arter af penselsvin.
Blev grisene ført over strædet i både?
Øen Madagaskar blev skilt fra det afrikanske fastland for omkring 160 millioner år siden, hvilket resulterede i en stort set unik flora og fauna på øen. Utroligt nok er penselsvinet den eneste store, vilde landlevende pattedyrsart, som historisk set har krydset den 400 kilometer brede Mozambiquekanal og er nået til Madagaskar fra Afrika.
Det nye studie fastslår, at penselsvin fra syd-sydøstafrika dukkede op på Madagaskar for ca. 1.000-5.000 år siden. Samtidig er penselsvinets opdukken sammenfaldende med, at mennesker fra regionen omkring det sydlige Afrika ankom til øen.
"Den mest sandsynlige forklaring på dette sammenfald er, at penselsvinene blev transporteret over kanalen ved menneskelig hjælp. Dette modsiger tidligere studier, der anslår, at penselsvin landede på Madagaskar for ca. 480.000 år siden, længe før der var mennesker til stede på øen,” forklarer Rasmus Heller.
For at nå frem til resultaterne har forskerne sekventeret den fulde arvemasse af 67 penselsvin og udført forskellige genetiske analyser. Arbejdet er sket inden for rammerne af et stort internationalt samarbejde mellem forskere fra Afrika og Europa.
Resultaterne rejser en række nye, spændende spørgsmål, blandt andet om penselsvinet blev bragt til Madagaskar som en delvist domesticeret art. Der er dog ingen arkæologiske eller andre beviser for, at penselsvin nogensinde er blevet domesticeret. Dette på trods af, at grisene er en vigtig fødekilde for mange landsbysamfund.
Penselsvin (Potamochoerus porcus). Foto: Laura Bertola
Forskere har undersøgt hvordan og hvornår, penselsvinet krydsede Mozambiquestrædet og ankom til Madagaskar. Foto: Shutterstock
Republikken Madagaskar. Foto: Shutterstock
Penselsvin. Foto: Shutterstock
Penselsvin (Potamochoerus porcus). Foto: Laura Bertola
Forskere har undersøgt hvordan og hvornår, penselsvinet krydsede Mozambiquestrædet og ankom til Madagaskar. Foto: Shutterstock
Republikken Madagaskar. Foto: Shutterstock
Penselsvin. Foto: Shutterstock
Er der et eller flere penselsvin?
Penselsvinet blev tidligere betragtet som én art. Omkring 1990 blev dyret dog omdefineret i to adskilte arter, fordi der findes to typer penselsvin med forskelligt udseende. Den ene type er rød og har lange, duskede ører, der minder om en komisk Star Wars-karakter. Den anden type er derimod grålig og ligner mere vores egne vildsvin, dog pyntet med en smuk hvid manke.
I årevis har biologer diskuteret, om disse to typer faktisk er én eller to forskellige arter. Diskussionen er relevant, fordi antallet af arter har betydning for de politiske aspekter af naturbevarelse.
Rasmus Heller og hans forskerkolleger kan på baggrund af deres undersøgelser nu konkludere, at de to forskelligt udseende penselsvin har haft masser af indbyrdes gen-flow. Dette betyder, at de ikke kun potentielt kan parre sig, men at de faktisk har gjort det i vid udstrækning, når de har mødt hinanden i Centralafrika. Desuden er forgreningen af de to former i livets træ ikke særlig gammel, kun et par hundrede tusinde år, hvilket ikke er længe i evolutionært perspektiv. Det betyder, at selvom der findes to ret forskelligt udseende typer af svin, er den biologiske forskel mellem dem ufuldstændig.
Studiet er blevet gennemført som en del af ’African Wildlife Genomics’-forskningsprogrammet ledet af Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.