Jorden opførte sig måske mere som Venus i sin barndom

Danske forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har sammen med et internationalt forskerhold undersøgt nogle af verdens ældste bjergarter. Bjergarterne, der er mere end 3,7 milliarder år gamle, er beliggende ved Isua i Grønland og indeholder fragmenter af såkaldt peridotit, der findes sammen med vulkanske og sedimentære bjergarter, som er dannet ved Jordens overflade.

Geologer har tidligere ment, at sådanne peridotitiske bjergarter repræsenterer fragmenter af Jordens kappe - altså Jordens midterste lag, der udgør over 80 procent af Jordens volumen. Det skyldes, at kappen netop består af bjergarten peridotit.

En helt anden form for tektonik?

Ifølge forskerne bag studiet - herunder lektor Kristoffer Szilas, der i øjeblikket arbejder på forskningsprojektet ”The oldest rocks on Earth” støttet af Carlsbergfondet - er der imidlertid på baggrund af de nye undersøgelser grund til at overveje nye bud på, hvornår pladetektonikken opstod. For var der en anden form for tektonik i Jordens barndom, der minder mere om Venus’ tektonik?

Forskerholdet har konkret undersøgt indholdet af de sjældne platin-gruppemetaller i de peridotitiske bjergarter og fundet, at disse bjergarter ikke kan være fragmenter af gammel kappe. De er i stedet dannet som følge af krystallisation af magma af samme type, som dannede de vulkanske bjergarter, der udgør størstedelen af Isua.

Dermed mener forskerne, at peridotitten ved Isua stammer fra de oprindelige magmakanaler, som lava strømmede ud gennem for mere end 3,7 milliarder år siden. Det er altså mere sandsynligt, at der var en helt anden form for tektonik i Jordens unge år, konkluderer forskerne. Og peger på, at det understøttes af en række studier af Isua, udført af andre forskergrupper i det seneste års tid.