Månedens Forsker Signe Marie Cold-Ravnkilde

Signe Marie Cold-Ravnkilde forsker i konflikter og vestlige interventioner i Afrikas højspændte Sahel-region. Månedens Forsker #7 2024.

Det var en forelskelse i ideernes verden, der oprindeligt fik Signe Marie Cold-Ravnkilde til at søge ind på filosofistudiet på Københavns Universitet. Siden er der kommet til at stå forsker i internationale konflikter med fokus på Afrika på CV’et, hvilket har indebåret et skifte til langt mere empiriske studier med utallige ophold i verdens brændpunkter som eksempelvis Mali. I dag arbejder hun bl.a. på at forstå internationale aktørers håndtering af sikkerhedstrusler fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i Afrikas Sahel-region.

Jeg har altid været forelsket i ideernes verden og drevet af ønsket om at forstå den. Min vej ind i forskningen blev grundlagt tilbage i gymnasietiden, hvor jeg begyndte at læse filosofiske tænkere som Aristoteles, Kant og Kierkegaard. I 1998 begyndte jeg på filosofistudiet på Københavns Universitet.

Efter et par år med erkendelsesteori og filosofihistorie savnede jeg dog et mere konkret empirisk genstandsfelt. Det fik jeg for alvor mulighed for at prøve kræfter med, da jeg i 2001 tog på udvekslingsophold på University of Washington i Seattle.

Her kom jeg med i et tværfagligt projekt om regional udvikling i den nordamerikanske Cascadia-region, hvor det blev min opgave at bidrage med en filosofisk vinkel på den tværnationale regionsdannelse. Det var lige efter 11. september, og med ét var det blevet meget aktuelt at beskæftige sig med skismaet mellem ønsket om øget frihandel og udvidet grænsekontrol.

Mit feltarbejde i de pastorale egne gav mig vigtig indsigt i, hvordan NGO'er og statslige myndighedsinsititutioner arbejder med vandforsyningsproblematikker og konfliktløsning i nogle af Afrikas sværest tilgængelige områder.
Signe Marie Cold-Ravnkilde

Opholdet og min deltagelse i projektet blev skelsættende for min videre forskerkarriere. For jeg oplevede på en gang faglig succes med og personlig tilfredstillese ved at bidrage med en filosofisk tilgang til at forstå samfundsvidenskablige problemsstillinger. 

Efter at jeg i 2002 var blevet bachelor i filosofi, gik jeg i gang med at læse Internationale Udviklingsstudier kombineret med Filosofi på Roskilde Universitet. Under mit speciale kom jeg i praktik hos NGO'en CARE Danmark i Nigers østlige Diffa-region, der grænser op til Chad og Nigeria.

Mit feltarbejde i de pastorale egne gav mig vigtig indsigt i, hvordan NGO'er og statslige myndighedsinsititutioner arbejder med vandforsyningsproblematikker og konfliktløsning i nogle af Afrikas sværest tilgængelige områder. Områder som senere har udviklet sig til brændpunkter for konflikt og terrorgrupper som for eksempel Boko Haram.

På feltarbejde i Afrikas konfliktzoner

Jeg boede hos nomaderne i deres lejre og sov under stjernehimlen, sad omkring bålet om aftenen og lyttede til mændenes fortællinger om deres farefulde færd gennem ørkenen.
Signe Marie Cold-Ravnkilde

Her blev jeg for første gang introduceret til Sahel-regionen, som skulle vise sig at blive et vigtigt omdrejningspunkt for min videre forskning. Jeg var især optaget af naturressourcekonflikter i nomadeområder og af, hvordan disse dynamikker påvirkes af forskellige eksterne udviklingstiltag – ikke mindst Vestens forsøg på at forbedre verden. En interesse, jeg har fastholdt gennem mere end 20 år.

Efter at jeg blev kandidat på Roskilde Universitet i 2007, fik jeg et ph.d.-stipendium til at arbejde med vandkonflikter i Mali. Her lavede jeg både kvantitative og kvalitative undersøgelser og studerede blandt andet forholdene ved en sø, der var opstået i regntiden, men som var blevet permanent samtidig med landets  decentraliseringsreform. Søens placering gav uenighed om, hvem der skulle regulere adgangen til den.

I min ph.d. kortlagde jeg, hvordan forskellige myndighedsinstanser og andre lokale aktører agerede i konflikterne. Jeg konkluderede, at det ikke altid er knaphed, der fører til konflikter.

Derimod bunder konflikterne lige så ofte i forvaltningstiltag, lokale magtrelationer og uenigheder om ejerskabsforhold. Et interessant perspektiv i forholdet mellem konflikt og klimaforandringer.

Under mine lange feltarbejdsophold i Niger og Mali i 00’erne følte jeg mig meget tryg. Jeg boede hos nomaderne i deres lejre og sov under stjernehimlen, sad omkring bålet om aftenen og lyttede til mændenes fortællinger om deres farefulde færd gennem ørkenen, var med ude og trække vand op af brøndene, passede kamelerne og malede hirse med kvinderne. Det var fantastisk.

Når jeg ser tilbage på mit feltarbejde dengang, oplevede jeg ingen direkte trusler, selvom jeg fra tid til anden blev advaret om potentielle farer. Første gang var i Niger under Muhammedkrisen, hvor de ringede fra CARE’s kontor i Danmark og sagde, at jeg skulle undgå at gå på markedet alene. På det tidspunkt var min værste oplevelse at få malaria, som jo altid er en risiko, når man laver feltarbejde i Afrika.

Sikkerhedskrisen i Mali i 2012, der fulgte i kølvandet på Gadaffi-regimets fald i Libyen i 2011, ændrede dog vilkårene radikalt. I takt med vestens krigsindsatser i regionen udviklede grænseområderne sig til konfliktbrændpunkter og blev tilholdssted for jihadistgrupper, militser og væbnede styrker, og det blev for farligt at fortsætte mine undersøgelser i de områder.

Jeg skiftede derfor strategi og rykkede mit fokus fra at undersøge udviklingsprojekter til i stedet at se på forskellige vestlige sikkerhedsinterventioner i regionen, herunder EU og medlemslandene, FN og regionale tiltag og deres effekter. I 2014 blev jeg ansat som postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor jeg fortsatte mine studier i krig og konfliktdynamikker i Sahel-regionen, ikke mindst i krigen i Mali. Her har jeg været med FN’s fredsoperation i det nordlige Mali, ude og observere EU’s træningsmissioner og interviewet de nationale styrker, som Vesten samarbejder med.

Jeg har altid nysgerrigt undersøgt, hvad mennesker rent faktisk gør og ikke kun, hvad de siger. Observationer spiller derfor en afgørende rolle i min metode. Det er et stort privilegium at få mulighed for at rejse ud og lytte. At opleve mennesker dér, hvor de lever og agerer.

Jeg har hele vejen haft blik for at tale med de mennesker, interventionerne påvirker. De internt fordrevne i lejrene omkring hovedstæderne; tilbagesendte migranter, der strander i storbyen; universitetsstuderende og aktivister, der protesterer i gaderne; og dem, der støtter de nye militærregimer og forsøger at påvirke folkestemningen.

Og filosofien har fulgt mig hele vejen. Udover at hjælpe med begrebslig klarhed, giver filosofiens kritiske tilgang til erkendelse og sandhed en særlig bevidsthed om min egen udsigelsesposition. Som et videnskabsteoretisk dobbeltgreb klargør den på én gang min egen positionalitet og fungerer samtidig som et analytisk redskab til at åbne feltet og undersøge, hvordan vores egen erkendelses begrænsninger påvirker mødet med forskellige kulturer og virkelighedsforståelser.

Lejr for interne fordrevne i hovedstaden Bamako, Mali 2020. Foto: Signe Marie Cold-Ravnkilde.

I projektet anskuer vi Sahel-regionen som et laboratorium for, hvordan EU agerer og definerer sin egen rolle som global sikkerhedsaktør i en skiftende og mindre amerikansk-domineret, global orden.
Signe Marie Cold-Ravnkilde

I mit aktuelle Semper Ardens-projekt undersøger vi specifikt Europas evne til at håndtere sikkerhedstrusler fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i Sahel-regionen. Emner, der har haft topprioritet i EU's sikkerhedspolitiske program siden 2011, og som har haft stor bevågenhed fra de mange internationale aktørers engagement i regionen.

I projektet anskuer vi Sahel-regionen som et laboratorium for, hvordan EU agerer og definerer sin egen rolle som global sikkerhedsaktør i en skiftende og mindre amerikansk-domineret, global orden. Vi undersøger også, hvordan Europa og Vesten opfattes som sikkerhedsaktører af deres partnere og befolkningerne i Sahel-regionen.

Vi kan konstatere, at der i befolkningerne er en generel frustration over ikke blot de tidligere koloniale relationer, men også over at landene ikke oplever, at deres suverænitet og medbestemmelsesret bliver anerkendt.

"Sikkerhedssituationen i Sahel-regionen er kun blevet yderligere forværret, hvilket har sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af de vestlige indsatser", fortæller Månedens Forsker Signe Marie Cold-Ravnkilde.

I min tid som forsker har jeg været vidne til dramatiske geopolitiske udviklinger og komplekse sikkerhedsudfordringer, der har formet konfliktområdernes fremtid. For eksempel da Frankrig gik militært ind i Mali i 2013 med en vision om en hurtig, kortsigtet intervention.

Men virkeligheden viste sig at være alt for kompleks til, at alene den form for intervention kunne lykkes. I løbet af de seneste 10 år er flere interventioner kommet til, men sikkerhedssituationen i Sahel-regionen er kun blevet yderligere forværret, hvilket har sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af de vestlige indsatser.

Siden er der kommet nye magthavere til via militærkup, der har smidt Vestens militære operationer ud og inviteret Rusland – Europas største sikkerhedstrussel – ind.

Vi skal blive bedre til at forstå Europas reelle evne til at håndtere globale sikkerhedstrusler i en så strategisk vigtig region som Sahel.
Signe Marie Cold-Ravnkilde

Vi er fortsat i gang med at drage konklusioner af Semper Ardens-projektet, men det står klart, at vi skal blive bedre til at forstå Europas reelle evne til at håndtere globale sikkerhedstrusler i en så strategisk vigtig region som Sahel.

Ukrainekrigen har markeret et skifte i den europæiske sikkerhedspolitik, og spørgsmålet om, hvordan partnerlandene opfatter os, er blevet mere centralt. Det gælder også for Afrika.

Samtidig er ressourceproblematikken en væsentlig faktor i global sikkerhedspolitik, ikke mindst fordi konkurrencen mellem rivaliserende stormagter som Rusland, Kina og USA er betydelig i Sahel.

Kina har for nylig etableret store infrastrukturprojekter i regionen, hvilket har potentiale til at skabe yderligere spændinger om naturressourcer og energi. Så spørgsmålet om, hvordan myndighed skabes i konkurrencen om ressourcer, er stadig højaktuelt.

Jeg er sikker på, at filosofien i samspil med det etnografiske feltarbejde for mig fortsat vil kunne bidrage med vigtige perspektiver til at forstå global magtrivalisering, ressourcekonkurrence og en mere multipolær verdensorden.

Podcast: Hvordan agerer vestlige aktører i Afrikas højspændte Sahel-region?

Den anspændte situation i Sahel-regionen i Afrika har siden 2011 haft EU's sikkerhedspolitiske bevågenhed. Regionen er nemlig blevet et alvorligt arnested for terrorisme og voldelige konflikter, som kræver Vestens opmærksomhed og interventioner. Signe Marie Cold-Ravnkilde har igennem mange år forsket i Sahel-regionen, som blandt andet rummer de tidligere franske kolonier Niger, Mali og Chad. I sit forskningsprojekt undersøger hun vestlige aktørers evne til at intervenere i konflikterne – ikke mindst med det formål at beskytte Europa mod sikkerhedstruslen fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i området. Hun arbejder også med at forstå befolkningernes opfattelse af vestlig tilstedeværelse i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet stærkt forværret de senere år. Vært er Nynne Bjerre Christensen.
00.00
00.00

Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet

Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.