Mysterium om næsten 100 år gammelt næbdyr er opklaret
Et næsten 100 år gammelt næbdyr, der blev indsamlet under 'Carlsbergfondets oceanografiske ekspedition omkring Jorden i 1928-1930 under Ledelse af Professor Johannes Schmidt', er blevet analyseret med en helt ny scanningsmetode kaldet hyperspektral micro-CT. Undersøgelsen afslører, at dyret blev skudt under indsamlingen og derfor indeholder blyhagl. Det er første gang, at hyperspektral micro-CT er taget i brug på et naturhistorisk museumspræparat.
Hvorfor har et gammelt velbevaret næbdyr Ornithorhynchus anatinus en masse klumper spredt rundt i kroppen? Skyldes deres tilstedeværelse, at dyret led af en sygdom - måske endda det første tilfælde af mucormykose, som er kendt blandt næbdyr? Eller er klumperne fremmedlegemer, der stammer fra indsamlingen af dyret under den fjerde Dana-ekspedition ledet af professor Johannes Schmidt i årene 1928-1930?
Forskere har længe undret sig over mysteriet, men først nu har et dansk forskerhold med sikkerhed kunnet opklare ophavet til fortætningerne i det konserverede næbdyrs væv. Takket være en ny micro-CT-scanningsteknologi har de nemlig kunnet generere billeder i meget høj opløsning, som afslører specifikke grundstoffer i vævet. Studiet, der også har anvendt såkaldt digital x-ray, er støttet af Carlsbergfondet, og resultaterne har forskerne publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.
”Undersøgelserne med micro-CT-scanneren viser klart, at fortætningerne er gamle blyhagl, der er blevet kemisk nedbrudt. Vi kan hermed slå fast, at næbdyret blev skudt under indsamlingen, og de 3-4 millimeter små blyhagl derefter er korroderet til uigenkendelige former og størrelser”, forklarer lektor, ph.d. Henrik Lauridsen, der har ledet studiet af næbdyret, som siden juli 1931 har befundet sig i en beholder med sprit på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Indsigt uden at gøre skade
Næbdyret er sammen med artsfæller og andre dyr i museumssamlingen blevet undersøgt med både digital røntgen, magnetisk resonans imaging (MRI), røntgen-computertomografi (CT) og hyperspektral micro-CT. Forskerne udtog desuden små prøver af fortætningerne i næbdyret, som blev analyseret med kemiske metoder for at afgøre deres indhold.
”I studiet anvendte vi en række metoder til at opklare ophavet af fortætningerne i Dana-næbdyrets væv. Både simple metoder - såsom flammetest, som mange måske er stødt på i kemitimerne i folkeskolen og gymnasiet - og meget moderne teknologier som digital x-ray, micro-CT og hyperspektral micro-CT, der afslører hvilke grundstoffer, præparatet består af. Særligt hyperspektral micro-CT er en fantastisk metode, fordi vi uden at gøre skade på præparatet kan få indsigt i de grundstoffer, det består af,” siger Henrik Lauridsen.
Objekter markeret her i Dana-næbdyrets væv.
For Johannes Schmidt blev jordomsejlingen i 1928-1930 kulminationen på en mere end 30 år lang forskerkarriere.
Røntgenbilleder af små pattedyr i Statens Naturhistoriske Museums samling indeholdende kugler af blyhagl.
Objekter markeret her i Dana-næbdyrets væv.
For Johannes Schmidt blev jordomsejlingen i 1928-1930 kulminationen på en mere end 30 år lang forskerkarriere.
Røntgenbilleder af små pattedyr i Statens Naturhistoriske Museums samling indeholdende kugler af blyhagl.
Med undersøgelsen af Dana-næbdyret er det første gang, at hyperspektral micro-CT - der oprindeligt er udviklet i et geologisk og medicinsk øjemed – tages i brug på et naturhistorisk museumspræparat.
”Sandsynligvis bliver det i en nær fremtid en meget anvendt analysemetode til både naturhistoriske og kulturhistoriske genstande, idet teknikken jo tillader en ikke-destruktiv undersøgelse af præparaters elementære bestanddele på en måde, der hidtil ikke har været muligt.”
Vigtigt at kende omfanget af blyhagl i museumsgenstande
Forskerne har også brugt metoden til at undersøge forekomsten af blyhagl i andre gamle museumspræparater i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Tilstedeværelsen af hagl har nemlig betydning for sikkerheden under håndtering af præparaterne samt i forskningsmæssig anvendelse.
”Faktisk fandt vi blyhagl i flere næbdyr og desuden i gamle konserverede eksemplarer af egern, pungrotter, flagermus og sågar en fisk, hvilket ikke er uden betydning for både deres anvendelse og for samlingspersonalets sikkerhed,” siger kurator for fisk og pattedyr på museet Peter Rask Møller.
”Når der bruges tid og ressourcer på at opbevare samlinger af spritkonserverede dyr rundt omkring på verdens naturhistoriske museer, er det jo fordi, præparaterne skal kunne bruges i nye studier. Her er det vigtigt at afklare om gamle blyhagl udgør en sundhedsrisiko, men også hvilke forholdsregler man skal tage, hvis man gerne vil undersøge dem med ikke-destruktive billeddannende teknologier,” supplerer Henrik Lauridsen, der ser flere lovende perspektiver ved brugen af hyperspektral micro-CT:
”Heldigvis er præparater med kemisk nedbrudte hagl sikre at håndtere, og tungmetaller fra hagllegeringer som bly og arsen bliver ikke opløst i nævneværdig grad i konserveringsvæskerne.”
Abonnér på nyt fra Carlsbergfondet
Ønsker du at følge med i vores videnformidling og aktiviteter generelt? Eller er du forsker og interesseret i nyheder, der vedrører vores opslag og uddelinger? Så tilmeld dig et af vores nyhedsbreve.