Reformationstidens danske salme- og messebøger digitaliseret

Modersmålet som middel til at udtrykke Guds ord og musikken som medium for den religiøse følelse var vigtige forudsætninger for skabelsen af en dansksproget luthersk gudstjeneste med menighedssalmer i 1500-tallets Danmark. Fra denne tid er der bevaret fem forskellige salmebøger, hvis kerne udgøres af menighedssalmer, samt fire messebøger indeholdende centrale liturgiske melodier og tekster.

Nu har forskere fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) udgivet de ni værker online i regi af projektet ’Musik og sprog i reformationstidens danske salmesang’, der er blevet gennemført på baggrund af en bevilling fra Carlsbergfondet til det tværvidenskabelige forskningsprojekt ’Musik og sprog i reformationstidens danske salmesang’ givet i 2017.

Centrale værker i dansk kulturarv

På tre portaler ligger der således nu frit tilgængelige, interaktive digitale udgaver af de ni centrale værker fra den danske reformationstid, som daterer sig til årene 1529-1573. Melodier og tekster er udgivet samlet på salmer.dsl.dk, og de danske ord kan med et klik slås op i en nyudviklet ordbog, som kan tilgås direkte på ordnet.dk/ren. På melodier.dsl.dk er der desuden fremlagt en omfattende database med melodierne.

”Værkerne er alle centrale i Danmark og Norges musikalske og litterære kulturarv, og de har været med til at forme tankemønstre, adfærd og institutioner helt frem til i dag. Det er baggrunden for, at DSL har ønsket at udgive de ni værker online i en form, der både kan udnyttes i forskning og komme en bredere offentlighed til gavn,” fortæller dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen, der er direktør for DSL.

Nybrud, men også kontinuitet

Især udviklingen af avancerede søgemuligheder til melodier og etableringen af den omfattende ordbog er et afgørende nybrud. Ikke mindst for de humanistiske videnskaber er udgivelsen af et centralt historisk tekst- og melodikorpus vigtigt. Dertil kommer de mange nye forskningsresultater inden for musikvidenskab, litteraturvidenskab, filologi og kirkehistorie, som projektet har genereret.

Konkret har forskerne undersøgt kontinuitet og nybrud i reformationstidens salmesang med særlig fokus på forholdet mellem middelalderligt og nyt melodistof, mellem latinske og danske tekster og mellem det gammeldanske ordforråd og nyskabelserne i de lutherske salmer.

Forskerne har også set på forskelligheder i både melodier og tekster med specifikt fokus på, om der kunne spores en eventuel korrelation mellem musikalske og litterære variationer. Ligeledes er kirkens melodier og tekster til den verdslige sang blevet undersøgt. Her har forskerne særligt kigget på visernes genbrug af salmemelodier og salmernes indflydelse på visernes ordforråd og fraseologi.

”Projektet viser, i hvor høj grad den danske kultur var og stadig er vævet sammen med den tyske. Vi kan også konkludere, at der er brug for et opgør med den hidtidige opfattelse af, at Luther og reformationen repræsenterede et totalt brud med middelalderen og den katolske arv. Der var i højere grad tale om kontinuitet i højmessens liturgi og til en vis grad i melodier og tekster på tværs af det nybrud, som reformationen selvsagt også bragte med sig,” forklarer projektleder, dr.phil. Marita Akhøj Nielsen. Hun tilføjer:

”For den bredere offentlighed betyder digitaliseringen af værkerne en hidtil uset nem adgang til afgørende vigtig kulturarv, som har været med til at forme også moderne danskeres bevidsthed etisk, religiøst, sprogligt og musikalsk. Her er det værd at nævne, at projektet også har resulteret i en CD indspillet af Musica Ficta.”

Tværvidenskab har banet vejen

Projektet er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem forskere med musikvidenskabelige, filologiske, teologiske, litteraturhistoriske og leksikografiske kompetencer, foruden datalingvister, dataloger og it-medarbejdere. Ifølge Karen Skovgaard-Petersen og Marita Akhøj Nielsen er der ingen tvivl om, at den tværvidenskabelige tilgang har åbnet for teoretiske indsigter og praktiske løsninger, som ikke havde været mulige uden de forskellige faglige forudsætninger – og uden gensidig respekt for disse forskelle.

Foruden Carlsbergfondet har Velux Fonden støttet det store digitaliseringsprojekt.