Strudsen kan tilpasse sig varme og kulde – men ikke begge dele skiftevis

Sidste år kunne et forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet konkludere, at strudsen er meget følsom over for skiftende temperaturer i forbindelse med æglægning. Hvis temperaturen stiger eller falder 5 grader eller mere fra den ideelle temperatur på 20 grader, påvirkes de langhalsede fugles reproduktionsevne mærkbart. Konkret kunne forskerne – på baggrund af 20 års undersøgelser af 1300 strudse i Sydafrika - konstatere, at hunnerne lagde op til 40 procent færre æg, hvis temperaturen var ujævn i dagene før æglægningen.

Nu er forskerne bag samme studie dykket helt ned i strudsens genetik for at få svar på, hvordan temperatursvingninger påvirker strudsens reproduktionsevne. Resultaterne har de for nylig publiceret i artiklen "Evolutionary trade-offs between heat and cold tolerance limit responses to fluctuating climates" i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

”Vi har fundet ud af, at de gener, der øger varmetolerancen, også mindsker kuldetolerancen. Så når strudsen kan tilpasse sig et varmere miljø, koster det på evnen til at tilpasse sig et koldere miljø ”, siger postdoc ved Lunds Universitet Mads Schou, der står bag studiet sammen med blandt andre kollegaen Charlie Cornwallis.

Enten kulde eller varme

At de samme gener både øger varmetolerancen og nedsætter kuldetolerancen er et problem, fordi klimaændringer ikke kun vil medføre stigende gennemsnitstemperaturer. Temperaturerne vil også ifølge prognoser svinge mere end i dag. Dyrearternes evne til at klare både varme og kolde perioder bliver derfor helt afgørende for deres muligheder for at overleve.

”Vi blev i første omgang positivt overraskede, da vi opdagede, at strudsen besidder det genetiske materiale, der gør, at den kan tilpasse sig varmere og koldere temperaturer. Men den første glæde over strudsens tilpasningsevne fik et nøk nedad, da de endelige analyser var færdige, og det stod klart, at strudsen er begrænset til at tilpasse sig enten kulde eller varme og ikke begge dele”, siger Mads Schou.

Evolutionær tilpasning er fuld af afvejninger

Hvis det viser sig at være et generelt fænomen hos dyrearter, at de er genetisk disponerede for at tilpasse sig enten koldere eller varmere klima men ikke begge dele på skift, kan de fremtidige klimaudsving få større konsekvenser end hidtil antaget.

”Evolutionær tilpasning er fuld af afvejninger. En øget kropsstørrelse af en elefanthan øger for eksempel dens konkurrenceevne, men den kræver samtidig mere mad. Hvad angår dyrenes genetiske potentiale for at tilpasse sig svingende temperaturer, er vores viden imidlertid meget lille. Det skyldes ikke mindst, at tidligere forskning på hvirveldyr har fokuseret på de fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner på stigende temperaturer”, siger Mads Schou.