På opdagelse i 150 års dansk grundforskning
På opdagelse i 150 års dansk grundforskning
I 2026 fylder Carlsbergfondet 150 år. I den anledning udgiver forlaget Strandberg Publishing bogen ’Fra gær til galakser - Dansk grundforskning støttet af Carlsbergfondet - 150 nedslag i 150 år’. I alt 25 forskere har gransket Carlsbergfondets omfattende bevillingshistorie og udvalgt 150 eksempler på markant og mindeværdig dansk grundforskning støttet af fondet siden 1876. Gå på opdagelse i et udvalg af forskningshistorierne og oplev, hvordan grundforskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora ikke bare skaber viden her og nu, men former indsigter, der vokser over tid.